Hyben risotto med lufttørret skinke og safran

august 21, 2020
Hyben risotto

Hyben risotto

Mangler du inspiration til brug af de modne hyben? Så MÅ og SKAL du prøve denne hyben risotto! Den cremede konsistens på risottoen kombineret med den sprøde skinke og de søde hyben, er et match made in heaven.

De fleste kender til hybensuppe eller hybenmarmelade, men hvem har hørt om Hyben pesto, Hyben gazpacho, Hyben falafler eller Hyben hummus? Disse er alle opskrifter som du kan udforske ved at klikke på titlen. Hyben kan nemlig erstatte tomater og anvendelsesmulighederne er derpå uendelige.

Hyben risotto med lufttørret skinke og safran
 
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet tid
 
Skribent:
Antal personer: 4 personer
Ingredienser
  • 2 dl rensede hybenfrugter befriet for kerner
  • 1 spsk. smør
  • 1 løg finthakket
  • 2 dl risotto ris
  • 2 dl hvidvin
  • 1 l hønse eller grøntsags fond
  • 1 håndfuld revet parmesanost
  • 5 knuste safran tråde
  • Chilieolie (kan udelades)
  • Purløgsblomster (kan udelades)
Fremgangsmåde
  1. Steg de rensede hybenfrugter i en smule olivenolie indtil de bliver bløde. De må gerne få lidt farve rundt omkring. Smag til med slat og peber og læg kompotten til side indtil den skal bruges.
  2. Steg de finthakkede løg i smør indtil de bliver gennemsigtige.
  3. Hak ca. 5 af de rensede hybenfrugter i mindre stykker og steg dem sammen med løgene.
  4. Tilsæt risotto ris og rør rundt indtil alle risene er omsluttet af smørret.
  5. Tilsæt hvidvin og lad den fordampe, inden den første skefuld fond hældes på.
  6. Lad fonden koge ind i risene under omrøring med en træske.
  7. Knus safrantrådende i en morter og hæld lidt kogende vand ved. Tilsæt nu safran vandet til risottoen.
  8. Fortsæt med at hælde fond ved, indtil risene er færdige (omkring 20-30 minutter).
  9. Tilsæt nu friskrevet parmesanost og smag til med salt og peber.
  10. Anret den lune kompot ovenpå hver servering sammen med lidt friskrevet parmesanost, chili eller chiliolie og purløgsblomster.
  11. TIP: Risottoen skal have en konsistens der er blød og cremet. Kan man "teste" den ved at lægge en skefuld risotto på en tallerken og vrikke den frem og tilbage i hænderne. Hvis den flyder ud er den perfekt. Står den helt urokkelig, kan man tilføje mere bouillon.

Tak for besøget!

Følg også gerne med på de sociale medier!

Jeg har min Blogside på Facebook, hvor man er mere end velkommen til at dele billeder, af retter fra bloggen! Her er det desuden oplagt at stille spørgsmål angående mine opskrifter og derudover deler jeg selv (jævnligt) billeder, samt nye og gamle opskrifter!

Min Instagram er stedet for jævnlige billeder af min hverdag, opskrifter, sanketure, kreative projekter og måske en lille selfie i ny og næ. Derudover deler jeg dagligt stories af min hverdag og hvad jeg nu måtte støde på!

// Stephanie

Forslået