Sanker

Naturen i Mit hjerte

Jeg har altid beskrevet mig selv som lidt af et naturbarn. Naturen har altid været en del af mig trods jeg altid har boet i byen. Jeg har altid følt mig mest hjemme der hvor jeg kunne finde mig en plet med grønt.  Jeg har det ofte altid bedst ved det friske hav især, eller i fredelige skove. Jeg har aldrig været bange for at få jord under neglene og alt hvad der kryber, kravler og snor sig, bør (i følge mig) samles op og studeres. Jeg har altid været en drømmer, siden barndommen har jeg levet i en verden hvor alt var muligt!

En barneleg blev til virkelighed

Som barn holdte jeg altid meget af at gå rundt i min egen verden og nippe af blade, buske og planter og lege at man kunne spise dem. Jeg ville gå og samle ind til et lækkert fiktivt festmåltid som jeg kokkerede udenfor i mit lille fiktive køkken. Dette var en af mine yndlings lege som barn og derfor overraskede det mig ikke, at jeg blev interesseret i sankning som voksen.

Det var nemt, for da jeg først fandt ud af at alle de planter jeg gik og legede med som barn, faktisk var spiselige i virkeligheden, gik der et lys op for mig. Jeg havde allerede mange af planterne i hukommelsen og derfra gik det rigtig hurtigt. Jeg kunne med lethed finde de planter jeg læste om og fik hurtigt et bredt spektrum af vilde råvare. Jeg havde aldrig set det komme og indtil jeg faktisk stod med de en stor bunke vilde planter i hænderne og tilberedte dem i køkkenet, tænkte jeg på den lille pige der dengang gjorde det samme som en leg.

Fremtid

Jeg har altid set mig selv som meget innovativ og ideerne flyver rundt i hovedet på mig, ja nærmest konstant. Jeg har altid ønsket at skabe og informere og nu ved jeg at det faktisk er noget jeg er rigtig god til. Jeg har igennem meget lang tid, opbygget en viden som jeg ikke altid har været klar over, men som så kan komme til udtryk nu. Der er ikke noget bedre end at bidrage med noget, der kan glæde andre gøre skabe mere interesse indenfor dette område. Jeg er altid blevet bedt om at tilpasse mig til og finde et min plads, men det er ikke ligefrem mig at bevæge sig indenfor de stereotype rammer. Derfor begyndte jeg at forme mit eget fag og min egen platform for uddeling af viden, tilpasse til mig og de ting jeg er god til.