4 vilde scones opskrifter!
Der er et hav af muligheder, når det kommer til scones. Man kan gå sødt eller salt, men her har jeg samlet 4 vilde scones opskrifter med forskellige vilde urter som ramsløg og løgkarse, rynket rose, syrener og vilde svampe. Hvilken en er din favorit?
Urtescones
Disse hjemmelavede urte scones er og bliver nok noget af det nemmeste bagværk man kan kaste sig ud i. Dejen kræver nemlig kun en ganske let behandling og er færdig på ingen tid. Dejen behøver heller ingen hævning så derfor kan man have friske og lækre scones klar på mindre end 30 minutter. Når man bager scones er der mange forskellige veje at gå. Jeg har valgt at lave “salte” udgaver med en god håndfuld friske vilde urter. Derfor får de en skøn grøn farve der med garanti vil skabe opmærksomhed ved brunchbordet. Man kan bruge lige de urter man selv finder passende men mine favoritter er og bliver nu ramsløg, brændenælde og løgkarse. HER får du opskriften!
Scones med rynket rose
Prøv disse lækre scones med rynket rose og drøm dig ud til 1001 nats eventyr. De parfumeredes scones er fantastiske til eftermiddagskaffen i selvskab med lidt marmelade og en rigtig god kande te. Udover at de smager helt fantastisk, så skal de ikke hæve, så de tager virkelig ingen tid at lave! HER får du min opskrift på de lækreste hjemmebagte scones med rynket rose.
Syren scones
Syrener kan bruges til mange ting, jeg bruger dem dog helst i deserter. Derfor kom jeg på disse syren scones der både er smukke og lækre. Syrensmagen er ikke voldsom men optræder som en parfumeret undertone og så ser det jo bare flot ud med de små lilla blomster i sin kagedej. For at få mest mulig smag ud af blomster lod jeg dem stå og trække i mælken inden jeg blandede den med melet. Server de smukke syren scones med marmelade eller syltetøj og en rigtig god kop te! HER får du opskriften!
Svampe scones
Scones med svampe var en ide der poppede op i mit hoved en dag jeg spottede nogle flotte sommerrørhatte, så det måtte bare prøves! Det viste sig at være en succes. Sprøde udenpå og luftige indeni med en skøn umami smag fra svampene og den krydrede smag fra den vilde merian. HER får du opskriften!
Tak for besøget!
Følg også gerne med på de sociale medier!
Jeg har min Blogside på Facebook, hvor man er mere end velkommen til at dele billeder, af retter fra bloggen! Her er det desuden oplagt at stille spørgsmål angående mine opskrifter og derudover deler jeg selv (jævnligt) billeder, samt nye og gamle opskrifter!
Min Instagram er stedet for jævnlige billeder af min hverdag, opskrifter, sanketure, kreative projekter og måske en lille selfie i ny og næ. Derudover deler jeg dagligt stories af min hverdag og hvad jeg nu måtte støde på!
// Stephanie