Scones med vild merian og svampe

august 20, 2020
scones med svampe

Scones med svampe

Scones med svampe var en ide der poppede op i mit hoved en dag jeg spottede nogle flotte sommerrørhatte, så det måtte bare prøves! Det viste sig at være en succes. Sprøde udenpå og luftige indeni med en skøn umami smag fra svampene og den krydrede smag fra den vilde merian. Her får du opskriften!

Scones med svampe
 
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet tid
 
Skribent:
Ingredienser
  • 9 dl hvedemel
  • 75 g smør
  • 4 dl mælk
  • 200 gram blandede vilde svampe som Karl johan og kantarel
  • 5 tsk bagepulver
  • 0,5 tsk salt
  • 1 tsk sukker
Fremgangsmåde
  1. Forvarm ovnen til 275 grader.
  2. Skyld svampene grundigt og hak dem fint. Steg dem nu i en smule smør indtil de bliver gyldne. Smag til med salt og peber
  3. Opvarm mælken i en lille gryde på komfuret. Lige inden mælken begynder at koge tages gryden at varmen. Tilsæt smørret og lad det smelte sammen med mælken.
  4. Bland nu alle de tørre ingredienser sammen. Tilsæt mælk og smør blandingen og vend det hele sammen. Til sidst tilsættes de finthakkede stegte svampe og frisk merian. Dejen skal kun lige hænge sammen. Hvis dejen er for klistret, så tilsæt eventuelt mere mel.
  5. Rul dejen ud så den er ca. 2-3 cm tyk. Skær dejen ud i mindre stykker efter eget valg eller brug en rund udstikker.
  6. Bag dem i ovnen i 12-15 minutter, til de er gyldenbrune. Lad dem herefter køle af på en rist.

Tak for besøget!

 

Følg også gerne med på de sociale medier!

Jeg har min Blogside på Facebook, hvor man er mere end velkommen til at dele billeder, af retter fra bloggen! Her er det desuden oplagt at stille spørgsmål angående mine opskrifter og derudover deler jeg selv (jævnligt) billeder, samt nye og gamle opskrifter!

Min Instagram er stedet for jævnlige billeder af min hverdag, opskrifter, sanketure, kreative projekter og måske en lille selfie i ny og næ. Derudover deler jeg dagligt stories af min hverdag og hvad jeg nu måtte støde på!

// Stephanie

Forslået