Gin med sommerblomster

juni 3, 2018
Gin

Gin infusion

Jeg ville aldrig have troet jeg var sådan en der lavede sine egne snapse eller alkohol infusioner for den sags skyld. Men det er virkelig sjovt at lave sine egne personlige flasker, smagt til med lige de urter som du bedst kan lide. Jeg har aldrig været særlig glad for gin eller vodka, men det var før jeg tænkte på at lade den trække med vilde blomster eller andre lækre sager. På den måde får den en mere parfumeret og velduftende drik, der passer bedre til mine smagsløg. Den er også utrolig smuk at stille på bordet og så er det bare mere spændende at smage på “hjemmebrygget” alkohol.

Jeg har så mange forskellige flasker i mit køkken og man kan bruge lige hvad man finder passende. Jeg er særlig glad for havtorn, marts viol, mirabelleblomster, hyldeblomst, hybenrose og skovmærke. Dette er alle frugter og blomster der afgiver rigtig meget smag og duft. Man kan også sagtens blande. Det handler om at prøve sig frem.

Gin med sommerblomster
 
Skribent:
Ingredienser
  • 1 flaske gin eller vodka af god kvalitet og høj alkohol procent (jo højere en alkohol procent, jo nemmere er det at trække smag og duft ud i alkoholen)
  • 2-3 dl urter, blomster eller frugter efter eget ønske.
Fremgangsmåde
  1. Ryst urterne fri får smådyr og støv, men undgå at skylde dem, da meget af duften vil blive skyldet bort på den måde.
  2. Pluk eller hak urterne nænsomt og kom dem i en flaske eller beholder.
  3. Hæld nu alkoholen på og rør lidt rundt så alle urter bliver blandet sammen med væsken.
  4. Lad nu alkoholen stå og trække i alt fra 1 uge til 1 år. Det kommer an på hvor stærk du ønsker smagen skal være. Man kan også tilføre flere urter hen af vejen hvis man ikke er helt tilfreds.
  5. Ryst flasken/beholderen nænsomt en gang i mellem, så der ikke danner sig misfarvninger på toppen.
  6. Når du synes alkoholen har trukket længe nok, filtreres urterne fra og den hjemmelavede alkohol infusion er klar til at blive brugt. Jeg bruger den gerne i drinks eller i en lækker sommer punch.

Skål!

Forslået

Ingen kommentare

Skriv et svar