Min tid i Masterchef

Masterchef

Hvorfor meldte jeg mig?

I Sommeren 2015 valgte jeg at deltage i TV3 programmet Masterchef-Danmarks største madtalenter. Jeg deltog senere også i Masterchefs Jule speciel i 2016. En af grundene til jeg ønskede at medvirke var at jeg så det som en god udfordring og mulighed for at udvikle mig selv og min madlavning. På sin vis søgte jeg også en vis bekræftetelse. Jeg havde i mange år gået med en stor usikkerhed omkring min madlavning og mine evner i et køkken. Jeg tænkte at programmet kunne hjælpe med at enten be eller afkræfte dette. Andre grunde til at jeg meldte mig er også at jeg altid har elsket at blive stillet overfor opgaver der omhandler mad. Så derfor så jeg min deltagelse i masterchef som en mulighed for personlig udvikling men også som en platform for en masse nye fede madoplevelser.

Semifinalist

Trods alt klarede jeg mig bedre end selv forventet og nåede til sidste dag i semifinalen både i 1. sæson og i Masterchef Jul. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at være på konstant og sat under hårdt press var mere end hvad jeg kunne holde til psykisk. Det var selvfølgelig fedt at vågne op hver dag til nye udfordringer. Det var bedst når det gik godt men selv når det gjorde så føler man stadig et enormt pres. Følelsen kan sammenlignes med at gå op til eksamen uden at være ordenligt forberedt. Samtidig med at man ved at folk ser hver enkel bevægelse man gør og hvert eneste ord man udtaler.

Med semifinalen steg niveauet og som semifinalist skal man være forberedt og veloplagt. Jeg var hverken veloplagt  eller forberedt på noget som helst efter en hel uge med optagelser, nye mennesker og nye strabadser hver dag. Semifinalen startede derfor skidt ud for mig da jeg måtte prøve at ignorere mit hoved og min krop og forsøge at være med i gamet. Jeg klarede mig igennem hele ugen, men på sidste dagen hvor vi skulle køre service med Jakob Mielcke, knækkede tråden. Jeg var udmattet både fysisk og psykisk. Så da dommerne bestemte at det var mig der skulle hjem, var jeg ked af det men lettet. Jeg var skuffet over at det var slut og at jeg ikke nåede til finalen. Men på sin vis også glad. Lettet over at jeg nu kunne sove om natten med ro i maven og ikke behøvede at tænke på mad konstance. Jeg fik en delt 7. plads og det er jeg personligt ret godt tilfreds med.

Hvad fik jeg ud af det?

Lige da jeg røg ud var det svært at se hvad man havde fået ud af sin deltagelse. Men jeg fandt hurtigt ud af at jeg havde udviklet mig en hel del. Under min tid i programmet lærte jeg mange ting om mig selv, blandt andet at jeg fungere utroligt dårligt under press (som man kan se i programmet) men jeg lærte også en hel del andet. Jeg lærte at tro på mig selv og min selvtillid steg henimod programmets sltuning. Selvtillid har aldrig været noget jeg besad meget af, så at deltage i Masterchef gav mig et skub i den rigtige retning. Jeg kunne nu tro ligeså meget på mig selv som alle andre altid har gjort. Jeg fik selvølgelig også et helt nyt håndelag mht. madlavning. Jeg lærte at finere gourmet anretninger ikke behøver at være fimsede eller umættende, men i stedet kunne være en ny kreativ måde at udtrykke mig selv på.

I Masterchef jul kunne jeg komme tilbage med fornyet styrke og se min deltagelse mere som et hyggeligt gensyn med deltagerne, køkkennet og dommerne. Optagelserne fandt sted i september/oktober så det var en hyggelig opstart til den kommende jul. Sammenlignet med første gang jeg røg ud var denne gang helt anderledes. Det var ganske vidst nøjagtig samme tidspunkt i programmet jeg rød ud (én dag inden finalen). Men denne gang var man man ikke ked af det på samme måde. Man var nok tættere på ærgelig end ked af det. jeg havde dog fået en hel uge i køkkenet og det var mere end rigeligt for mig.