Ramsløgssnurre
Her er opskriften på de bedste ramsløgsnurre! Smukke, grønne og helt ustyrligt gode! Nyd dem som de er eller server dem som madbrød og tilbehør til supper, salater eller madpakken.
Ramsløg er helt perfekte til dette formål! Den karakteristiske smag af løg giver snurrene en mild hvidløgs smag og den flotteste grønne farve. Ramsløg er er meget alsidige i køkkenet og der er et hav af muligheder! HER finder du flere opskrifter med ramsløg. Hvis du er i tvivl mht identifikationen af denne vilde plante, så læs med HER.
- 5 dl kold sødmælk
- 50 g gær
- 1 æg
- 1000 g hvedemel
- 50 g sukker
- 10 g salt
- 150 g kold smør
- 200 g blødt smør
- 200 g revet parmesanost
- 1 stort bundt ramsløg
- Skallen af ½ økologisk citron
- Kom mælken i en skål og rør gæren ud heri.
- Tilsæt æg, mel, sukker, salt og ælt dejen, til den er helt glat (Dette tager ca. 7-8 minutter, så det er nemmere med en røremaskine).
- Skær smørret i små tern, og kom dem i dejen, som nu skal æltes til den er blank og glat.
- Lad herefter dejen hæve lunt i 1½ time med et klæde over.
- Slå dejen ned, pak den ind i husholdningsfilm og lad den køle af i køleskabet i mindst 1 time. Imellemtiden røres ramsløgssmørret sammen.
- Blend ramsløg sammen med smør, citronskal og parmesanost.
- Vend dejen ud på et meldrysset bord, og rul den ud til et rektangel på ca. 30x60 cm.
- Smør smørret ud over dejen med en dejskraber så det er jævnt fordelt.
- Fold en tredjedel af dejen ind mod midten, og fold den anden tredjedel indover den første, så du har 3 lag dej.
- Rul nu dejen ud igen til ca. 30x30 cm, og skær den i 12 strimler, der er 30 cm lange og ca. 2,5 cm brede.
- Sno hver strimmel ved at tage fat i hver ende, og sno dejen modsat fra hver ende, så den får 6-7 snoninger. Hver forsigtig og tryk ikke for hårdt, så smørret falder ud.
- Tag den snoede dejstrimmel op med den ene hånd, og sno den 2 gange om din anden hånds pege- og langefinger. Læg den resterende dejsnip henover de to snoninger, placér den mellem din pege- og langefinger, og træk fingrene til dig, så snippen hæftes ind i kanelsnurren.
- Sæt ramsløgssnurrerne på et par bageplader med bagepapir, så snoringerne vender opad. Lad ramsløgssnurrerne hæve lunt og tildækket til dobbelt størrelse.
- Pensl ramsløgssnurrerne med æg og bag dem ved 200° i ca. 12–14 minutter.
- Afkøl ramsløgssnurrerne på en rist.
Det er ikke helt nemt at snurre de perfekte ramsløgsnurre, så jeg blev assisteret til dette af en god veninde der heldigvis har fuldstændig styr på sine snoninger!
Tak fordi du gad læse med!
Følg også gerne med på de sociale medier!
Jeg har min Blogside på Facebook, hvor man er mere end velkommen til at dele billeder, af retter fra bloggen! Her er det desuden oplagt at stille spørgsmål angående mine opskrifter og derudover deler jeg selv (jævnligt) billeder, samt nye og gamle opskrifter!
Min Instagram er stedet for jævnlige billeder af min hverdag, opskrifter, sanketure, kreative projekter og måske en lille selfie i ny og næ. Derudover deler jeg dagligt stories af min hverdag og hvad jeg nu måtte støde på!
// Stephanie