Smørstegt østershat med ramsløgssmør og peberrod

marts 22, 2019
østershat

Langtidsbraiseret østershat

Smørstegt østershat med grøn ramsløgssmør, peberrod, syltede vilde kapers, vilde løg og rosetkarse. Denne ret er det perfekte eksempel på hvorfor jeg elsker at arbejde med vilde råvare. Lige bortset fra smørret, så er denne ret faktisk udelukkende sanket i naturen og derfor også meget billig, ja faktisk fuldstændig gratis. Så med en smule kendskab til naturens spisekammer, så kan alle lave denne lille vilde lækkerbisken.

Stegt østershat med ramsløgssmør og peberrod
 
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet tid
 
Skribent:
Antal personer: 4 personer
Ingredienser
  • 4 store østershatte
  • 1 pakke smør (Gem ca 100 gram til ramsløgssmørret)
  • 2 spsk vegetabilsk olie
  • 2 spsk finthakket ramsløg
  • Friskrevet peberrod
  • Syltede vilde sager som ramsløgskaper, hyldebærkapers eller syltede vilde løg.
  • Rosetkarse eller en anden grøn karseurt.
Fremgangsmåde
  1. Smelt smørret i en pande med en smule olie så smørret har sværere ved at brænde på.
  2. Når smørret er smeltet steges østershattene ved høj varme på begge sider indtil de er gyldne (Tag en ske og spæd svampen til med det varme smør, på denne måde tilberedes den hurtigere og bliver dejlig gylden).
  3. Når svampen er helt gylden og tilberedt, tages den af panden og krydres med salt og peber.
  4. Kom nu noget nyt smør i panden og varm det op sammen med finthakket ramsløgs, indtil det begynder at bruset op og brune en smule.
  5. Anret nu den stegte østershat med ramsløgsmør, revet peberrod, vild sylt og karse.

Nøj hvor var jeg heldig! Forleden da besluttede jeg mig for at gå en tur i det dejlige vejr og lede efter grønne forårsskud. Jeg gik helt i mine egne tanker , da denne her basse pludselig fangede mit øje! De to østershatte befandt sig på en stub og havde vokset sig kæmpestore. Det er meget normalt at støde på østershatte i de kolde måneder, men jeg havde dog ikke forventet at møde så stor en svamp i marts måned! Man må sige at det var en herlig overraskelse.

Naturen er virkelig gavmild, og det er intet mindre end fantastisk at kunne lave sådan et herligt måltid, bare ved at gå sig en lille tur. Rigtig mange har desværre den opfattelse at maden skal komme fra supermarkedet og hvis det er fundet i naturen så er det beskidt. Men det er nok nærmere omvendt. Nogle af de fineste og reneste råvare kan faktisk findes lige udenfor døren, så længe man ved hvad man leder efter.

Selvom jeg hverken er vegetar eller veganer, så endte denne lille vegetariske ret faktisk med at blæse mig fuldstændig bagover. For som det er tilfældet med kød, så indeholder svampe faktisk en hel del af det magiske krydderi, umami, som virker tilfredstillende for smagsløgende. Denne smag af umami bliver yderligere forstærket ved stegning.

Velbekomme!

Forslået

Ingen kommentare

Skriv et svar