Pasta med tapenade på saltede blommer

september 4, 2019
tapenade

Nordisk tapenade

Nordisk tapenade er næsten ligesom almindelig oliventapenade, men lavet på nordiske oliven, eller saltede blommer som de jo faktisk er. De både ligner og smager som oliven til forveksling! Derfor kom jeg på denne ret, som måske kan lyde underlig og fremmed, men smagen er for mig meget velkendt. Man skulle ikke tro at blommer kunne bruges sammen med pasta, men vi lære jo noget nyt hver dag, og denne ret overraskede mig!

Nyttige links

Nordiske oliven – saltede blommer

Hjemmelavet pasta

Pasta med nordisk tapenade
 
Skribent:
Ingredienser
  • 200 g saltede blommer
  • 1 fed hvidløg
  • 1 lille bundt persille eller anden urt som løgkarse ramsløg eller skvalderkål
  • Saft og skal fra 1 økologisk citron
  • 0,5 dl oliven olie
Fremgangsmåde
  1. Dræn de saltede blommer, fjern stenene og læg dem eventuel i vand natten over hvis de er for salte.
  2. Blend de halverede blommer sammen med hvidløg, urter, citronskal, citronsaft og olivenolie.
  3. Tapenaden skal være ensartet men stadig en smule grov.
  4. Vend den færdige tapenade sammen med kogt pasta og server med en smule friskrevet parmesanost. Gem resten (hvis der altså er noget tilbage) på glas og spis på ristet brød!

Her ses de hjemmelavede nordiske oliven som jo ligner almindelige grønne oliven som man kender dem! Disse er efterhånden 2 år gamle og de bliver stadig bare bedre. Til at starte med var de nemlig så utroligt salte at de nærmest var uspiselige. Men efter 2 år i olielagen, er de helt fantastiske!

Velbekomme!

Forslået