Scrambled eggs med vilde asparges og rødkløver

juli 13, 2019
Vilde asparges

Glat vejbred “Vilde asparges”

Vilde asparges, kan man kalde de unge blomsterstande fra glat vejbred. Glat vejbred er en meget skattet plante når det kommer til urtemedicin. Men det er nok de færreste der har hørt om glat vejbred asparges. I det yngre stadie kan blomsterstanden fra glat vejbred nemlig spises som en grøntsag og ligner da også små asparges til forveksling.

Jeg har før beskrevet smagen af glat vejbred bladene som smagen af champignon og det gælder også for blomsterstanden. Man kan også drysse de små frø fra de ældre stande på sin mad eller bruge dem i smoothies. Glat vejbred såvel som lancet vejbred er som sagt begge utrolig nyttige når det kommer til sundhed. De er nemlig særlig kendt for at virke antibakterielle, sårhelende og udrensende. Tænk så hvad denne plante kan medføre af helbredsmæssige fordele, hvis den bliver brugt udvortes såvel som indvortes.

Scrambled eggs med glat vejbred og rødkløver
 
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet tid
 
Skribent:
Antal personer: 4 personer
Ingredienser
  • 1 spsk smør
  • 8 æg
  • 1 dl mælk
  • 1 bundt nye og sprøde glatvejbred blomsterstandene eller asparges
  • Rødkløver blomster
  • Lidt salt og pepper
  • Tørret æggeblommer (kan undlades)
Fremgangsmåde
  1. Varm smørret op på en pande på middelvarme.
  2. Hak de små "asparges" groft og steg dem på panden.
  3. I mellem tiden piskes æggene godt sammen med mælk, salt og peber.
  4. Kom æggeblandingen på panden og rør lidt rundt.
  5. Rør konstant ved middel varme.
  6. Tag panden af varmen når æggene har den ønskede konsistens (Jeg kan bedst li mine æg lidt bløde og ikke alt for tørre)
  7. Smag til med salt og peber og pynt med rødkløver blomster og eventuelt lidt tørret æggeblomme.

Velbekomme!

Forslået

Ingen kommentare

Skriv et svar