Laksetatar med hybenrose og syltet ædelgran

juli 21, 2019
Laksetatar

Laksetatar og syltet ædelgran

Laksetatar med syltet ædelgran er en smuk og meget smagfuld forret der med garanti vil få de fleste til at vende øjne. Syltet ædelgran kan beskrives som syltede skæl fra unge ædelgran kogler. Det lyder jo næsten som indbegrebet af det nye nordiske køkken. Det var en åbenbaring for mig og måske det også kan blive det for dig? De unge kogler fra ædelgranen høstes gerne i juni-juli og skællene er både saftige og sprøde. Smagen er mild med noter af granskov. De er derfor helt fantastiske i forretter og salater, til fisk og skaldyr.

Nyttige links

Ædelgran – identifikation og tilberedning

Laksetartar med hybenrose og syltet ædelgran
 
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet tid
 
Skribent:
Antal personer: 4 personer
Ingredienser
  • 2 pk. laks royal filetter
  • 3 spsk hjemmelavet mayo eller den gode fra hellmann's
  • 1,5 tsk sennep
  • 1 håndfuld hybenroser
  • 2 spsk syltede vilde løg, ramsløgskapers eller almindelige kapers (kan udelades)
  • ca.18 stk kogle skæl pr person.
  • 2 dl eddike
  • 1 dl vand
  • 2 dl sukker
Fremgangsmåde
Syltet ædelgran:
  1. Bræk koglen op ved at give den et vrid på midten.
  2. Pluk nu kogle-skællene ud fra centrum (Brug eventuelt handsker da overfladen kan være temmelig klistret af harpiks).
  3. Fjern den lille grønne snip der sidder bagpå samt de unge frø de sidder tættest på midten, da de er bitre (Med den rigtige teknik kan man rive frøet af sammen med det yderste lag skind).
  4. Varm eddiken op i en gryde og opløst sukkeret heri indtil sukkeret er helt opløst.
  5. Tag gryden af varmen og tilsæt vandet. Lad eddikelagen køle helt af inden den hældes over kogle skælene. Luk glasset til og lad skællene sylte i mindst en dag inden brug.
  6. De syltede plantedele kan holde sig i flere måneder på denne måde.
Laksetatar
  1. Skær lakse filetten i små tern og bland den op med sennep, mayo, finthakkede hybenroser og syltede vilde løg.
  2. Kom ca. 2 spsk laksetatar i centrum af tallerkenen og tryk den en smule flad med skeen. Anret med syltede kogleskæl ved at starte fra kanten og arbejd dig så ind mod midten.

Velbekomme!

 

Forslået

Én kommentar

  • Skriv et svar Farmer juli 21, 2019 at 4:01 pm

    Det må prøves. Jeg avler nordmannsgraner til juletræer, så der er en del koglesætning på de ældste træer.

    Noget helt andet er en post fra nov. 2017, hvor du er rundt om anvendelsen af agern.
    Jeg vil i år prøve at fodre en slagtegris med agern og bog for at eftergøre smagen af oldensvin.
    Hvor mange gram agern og bog kan et ungt svin mon tåle pr. dag?
    Jeg har ikke kunnet finde noget på nettet, men det har jo nok været hvermands-viden for et par hundrede år siden.

  • Skriv et svar