Kandiseret ananas
Kandiseret ananas er en sød lille snack der kan nydes som de er, bruges i desserter eller hjemmelavet mysli. Her er en nem og hurtig opskrift på kandiseret ananas smagt til med skivekamille. Skivekamille er er en vild plante der elsker steder hvor der er tørt, så nær grusveje, grøftkanter og sågar i folks indkørsel og langs med fliserne i haven. Smagen kan beskrives som et mix mellem ananas og kamille, som kan forklare det engelske navn pineapple weed.
Kandiseret ananas med skivekamille
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet tid
Skribent: Stephanie Straube Alemanno
Ingredienser
- 4 dl vand
- 2 dl sukker
- 1 bundt skivekamille
- 1 stk hel ananas
- Sukker til at drysse over til sidst.
Fremgangsmåde
- Opvarm sukker og vand i en gryde sammen med skivekamilleblomster.
- Når sukkeret er opløst, tilsættes skiver af ananas befriet for det mere fribrøse center.
- Kod ananas skiverne i sukkerlagen i 15 minutter eller indtil de bliver gennemsigtige.
- Lad ananas skiverne køle af og trække mest mulig smag i sukkerlagen.
- Læg ananas skiverne på en klargjort bageblade med bagepapir og lad dem tørre ved 40 grader varmluft til de er helt tørre (Man kan også sagtens lade sine ananas tørre i solen med en eller anden form for tildække over. Jeg brugte en si).
- Når ananas skiverne er tørre vendes de i sukker og spises enten med det samme eller opbevares i en mindre beholder.
De kandiserede ananas er smukke i sig selv og kan også fungerer som en hyggelig lille værtindeagave.
Velbekomme!