Syren scones
Mange spørger mig ofte om syrener virkelig er spiselige og ja det er de bestemt! Syrenen kommer i flere og de er alle spiselige, jeg foretrækker dog de lilla fremfor de hvide, da jeg elsker farven! Syrener kan bruges til mange ting, jeg bruger dem dog helst i deserter. Derfor kom jeg på disse syren scones der både er smukke og lækre. Syrensmagen er ikke voldsom men optræder som en parfumeret undertone og så ser det jo bare flot ud med de små lilla blomster i sin kagedej. For at få mest mulig smag ud af blomster lod jeg dem stå og trække i mælken inden jeg blandede den med melet. Server de smukke syren scones med marmelade eller syltetøj og en rigtig god kop te!
Syren scones
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet tid
Skribent: Stephanie Straube Alemanno
Ingredienser
- 9 dl hvedemel
- 75 g smør
- 4 dl mælk
- 2 dl hakkede syrener
- 5 tsk bagepulver
- 0,5 tsk salt
- 1 dl sukker
Fremgangsmåde
- Forvarm ovnen til 275 grader.
- Start med at opvarme mælken i en lille gryde på komfuret. Lige inden mælken begynder at koge tages gryden at varmen. Tilsæt let hakkede syren blomster og lad mælken trække i 10 minutter.
- Bland nu alle de tørre ingredienser sammen. Fordel smørret i blandingen og tilsæt mælken sammen med blomsterne.
- Ælt dejen groft sammen. Dejen skal kun lige hænge sammen. Tilsæt eventuelt mere mel hvis dejen er for klistret.
- Rul dejen ud så den er ca. 2-3 cm tyk. Skær dejen ud i mindre stykker efter eget valg eller brug en rund udstikker.
- Bag dem i ovnen i 12-15 minutter, til de er gyldenbrune. Lad dem herefter køle af på en rist.
Velbekomme!
Ingen kommentare