Rimmet laks med sødskærm og rygeostcreme

maj 10, 2020
Rimmet laks

Rimmet laks

At ”Rimme” betyder at en blanding af salt og sukker trækker væske ud af det valgte element. Denne gamle konserveringsmetode fremhæver derpå smagen og giver en lækker fast konsistens. Rimning bliver i dag mest brugt i forbindelse med laks eller kammuslinger. Det er super nemt men der kræver lige en enkelt dags forberedelse. Sådan er det som regel med de ekstra gode ting, de kræver bare lidt ekstra tid. Rimmet laks med sødskærm og rygeostcreme er en smuk og delikat forret der også nemt kan fungerer som en let frokost.

Sødskærm

Umiddelbart kan sødskærm eller spansk kørvel betragtes som en delikat krydderurt på linje med kørvel, men i sit helt tidlige stadig (i april) kan de nye skud bruges som en grøntsag meget lig fennikel. De er nemlig sprøde og delikate med den skønt aroma og smag der minder og en blanding af både kørvel og fennikel. Man skal dig huske at være forsigtig og ikke høste alle stænglerne lige med det samme. Planten skulle nemlig gerne kunne vokse sig stor og flot senere på sæsonen.

Rimmet laks med sødskærm og rygeostcreme
 
Skribent:
Ingredienser
  • Ca 450g laks
  • 1 spiseskefuld salt
  • 0,5 spiseskefuld sukker.
  • Cirka 100g rygeost.
  • 2 spiseskefulde fløde.
  • Friskkværnet peber.
  • 1 økologisk citron.
  • 1 tak olivenolie
  • 4-5 nye skud af sødskærm
  • Daggammel brød
  • 50 g smør
Fremgangsmåde
  1. Dagen før. Bland salt of sukker sammen og gnub blandingen ind i laksen.
  2. Kom laksen i en vakuumpose, sug luften ud og forsegl. (Eller kom den i et fad, under press og dæk til med film.) Sæt laksen på køl og vent til næste dag.
  3. Skær brødet ud så tyndt som muligt og steg skiverne gyldne i smør. Lad dem køle af på lidt køkkenrulle.
  4. Rør rygeosten op sammen med en smule fløde indtil den har den rigtige konsistens. Smag til med salt of revet citronskal. Kom cremen i en sprøjtepose, hvis det skal være ekstra fint.
  5. Skær den sprøde nye stængel af sødskærm ud i mindre stykker og vend dem sammen med citronsaft og olivenolie.
  6. Anret mindre tegn af den rimmede laks med små dutter af rygeostcreme, sødskærm og brød croutoner.

Anret mindre tegn af den rimmede laks med små dutter af rygeostcreme, sødskærm og brød croutoner, som vist her på billedet.

Tak for besøget!

Følg også gerne med på de sociale medier!

Jeg har min Blogside på Facebook, hvor man er mere end velkommen til at dele billeder, af retter fra bloggen! Her er det desuden oplagt at stille spørgsmål angående mine opskrifter og derudover deler jeg selv (jævnligt) billeder, samt nye og gamle opskrifter!

Min Instagram er stedet for jævnlige billeder af min hverdag, opskrifter, sanketure, kreative projekter og måske en lille selfie i ny og næ. Derudover deler jeg dagligt stories af min hverdag og hvad jeg nu måtte støde på!

// Stephanie

Forslået