Vilde tarteletter med forårsvampe og japansk pileurt

juni 18, 2018
tarteletter

Vilde tarteletter

Tarteletter må være de fleste danskeres yndlingspiser, ikke? Jeg blev engang fortalt “Dont mess with the real thing!” Meeen som med alt andet elsker jeg at udforske og udfordre mig selv. Hvis jeg ikke gjorde det, var der jo ingen blog vel? Jeg er glad for den traditionelle tartelet, men jeg elsker denne vild udgave med friske vilde forårsvampe, japansk pileurt, løgkarse og ramsløg!

Den japanske pileurt fungere som citron i denne sammenhæng og en smule syre kan gøre underværker i tunge retter som denne. Ramsløg er brugt fordi jeg elsker smagen, men man kan også bruge skvalderkål i stedet. Hvis man ikke lige har vilde svampe som vårmusseron, stilksporesvamp, svovlsporesvamp, karl johan eller kantareller, kan man sagtens bruge andre svampe fra supermarkedet. Det handler mere om hvor dybe og komplekse smage man ønsker.

Vilde tarteletter med forårsvampe og ramsløg
 
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet tid
 
Skribent:
Antal personer: 4 personer
Ingredienser
  • Tarteletskaller
  • Vilde svampe som vårmusseron, svolsporesvamp, stilksporesvamp, karl johan eller kantareller
  • 1 bundt møre topskud fra løgkarse.
  • 1 stort bundt ramsløg eller skvalderkål (Gem lidt til sidst)
  • 5-7 mindre skud japansk pileurt
  • 25g smør
  • 1 spsk mel
  • 1 tsk grov sennep
  • 3 hvidvin
  • 1,5 dl piskefløde
  • Salt og peber
Fremgangsmåde
  1. Sauter de vilde svampe indtil de er gyldne (svampene kan godt smide en del væske så det er med at være tålmodig).
  2. Steg nu ramsløg, løgkarse og mindre stykker af japansk pileurt sammen med.
  3. Når alle grøntsagerne har fået en smule farve tilsættes melet.
  4. Steg melet ved middel varme sammen med grøntsagerne i ca 3 minutter. Det skal ikke tage for meget farve.
  5. Kom hvidvinen på lidt af gangen så saucen ikke klumper.
  6. Tilsæt nu også fløden og lad saucen koge lidt ind (omkring 5 minutter eller til den tykner)
  7. Vend det hele godt sammen med sennep og 1 dl finthakket ramsløg eller skvalderkål.
  8. Smag til med salt og peber.
  9. Serveres i varme tarteletskaller.

Velbekomme!

Forslået

Én kommentar

  • Skriv et svar captcha bypass service november 24, 2023 at 11:30 pm

    Everyone loves ԝһat yyou guys tend to be up too. This typе of clever
    work andd cоverage! Keep up the awesomе works guys І’ve adddеd you guyѕ to
    my blogroll.

  • Skriv et svar