Vilde grøntsager – Det vildeste festmåltid!

maj 7, 2019
Vilde grøntsager

Vilde grøntsager

Hvis man ved hvad man leder efter, så er der faktisk rigtig mange lækre grøntsager at sanke i naturen. Denne opskrift er det perfekte eksempel på hvordan man får et festmåltid ud af et stykke kød og kartofler i samarbejde med naturens egne råvare!

April-maj er virkelig den grønne sæson. Det er i denne periode man kan sanke et væld af forskellige vilde og lækre grøntstager i naturen. Der er selfølgelig et par ting som man skal være opmærksom på. For det første skal man vide at det man høster er spiseligt og ikke giftige forvekslinger. For det andet skal man være hurtig, for vilde planter vokser hurtigt og får med tiden flere fibre og bliver derfor også mindre lækre at spise. Så hold øje med naturen og brug af de råvare som den kan tilbyde. Der kan hurtigt komme noget helt fantastisk ud af det!

Set fra højre mod venstre er: Raps, vårmusseron, skovløg, gederams og manna (elmfrugter).

Det vildeste festmåltid! - Med vilde grøntsager
 
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet tid
 
Skribent:
Ingredienser
  • 1 svinemørbrad
  • 1 pose nemme kartofler
  • 1 bundt ramsløg
  • 100 g smør
  • 1 bundt gederams
  • 1 bundt skovløg
  • 1 håndfuld manna (elmfrugter)
  • 1 bundt nye raps stængler
  • 300 g vårmusseron eller andre svampe
Fremgangsmåde
Svinemørbrad:
  1. Krydr kødet med salt og peber og brun hele mørbraden af, på en brandvarm olieret pande.
  2. Når kødet er brunet af, pakkes det ind i sølvpapir og steges videre i ovnen ved 200 grader i 20 minutter.
Kartofler:
  1. Kog kartoflerne i letsaltet vand, til de er tilberedte men ikke for bløde.
  2. Smelt smørret på en pande og tilsæt finthakket ramsløg.
  3. Vend kartoflerne rundt i ramsløgsmørret.
Grøntsager.
  1. Steg alle de vilde grøntsager hver for sig og læg dem klar til anretning på en tallerken.
Anretning:
  1. Skær kødet ud i mindre stykker og anret det på et skærebræt med kartofler, grøntsager og svampe rundt omrking.

I dette festmåltid er det de vilde grøntsager der spiller hovedrollen og hvis jeg kunne bestemme, så stod menuen på anretninger som denne, mindst en gang om ugen. Det er bar helt igennem frisk, lækkert, billigt og sundt!

Velbekomme!

Forslået

Ingen kommentare

Skriv et svar