Vild nudelret
Her er en vild nudelret som består af risnudler, vilde urter, blomster og grøntsager. Den kan både serveres som en kølig frisk salat eller varm, aromatisk suppe.
Vild nuddelret – Som suppe eller salat
Skribent: Stephanie Straube Alemanno
Ingredienser
Suppe:
- 1 hel kylling
- 2 liter vand
- Suppeurter som selleri, gulerod, persillerod, løg og porre.
- Friskværnet peber
- 2 tsk salt
- Olivenolie eller ramsløgsolie
Dressing:
- 4 spsk soya sauce
- 1 spsk sesamolie
- 2 spsk hvidvinseddike eller limesaft
- 3 spsk olivenolie
- 1 tsk honning
Grønt:
- Vilde urter og grøntsager som løgkarse, ramsløg, humleskud, bellis, mælkebøtte, sødskærm, japansk pileurt, skvalerkål, mynte,
Fremgangsmåde
Suppe:
- Kom alle ingredienserne i en gryde og lad suppen simre ved svag varme i 45 minutter.
- Når suppen er færdig plukkes kødet fra skrovet.
- Anret kogte risnudler med letkogte humleskud, finthakket japansk pileurt, løgkarse og sødskærm/kørvel.
Salat:
- Bland alle ingredienserne til dressingen og anret forkogte og nedkølede risnudler i en skål med letkogte humleskud, finthakket japansk pileurt, løgkarse og sødskærm/kørvel.

Velbekomme!
Ingen kommentare