Vild kimchi – Fire forskellige

maj 20, 2019
vild kimchi

Vild kimchi

Vild Kimchi eller nordisk inspireret kimchi, er forskellige vilde urter og grøntsager der er blevet konserveret via mælkesyrebakterier. Jeg har altid holdt meget af kimchi i alle mulige forskellige former og derfra tænkte jeg, hvorfor ikke prøve med de skønne råvare der findes i naturen? Det måtte jeg bare prøve og her er resultatet!

De råvare som jeg forsøgte mig med var mælkebøtteblomster hoveder, japansk pileurt, strandkål og dunhammer. Andre vilde råvare som ville være passe fint som kimchi er løgkarse, ramsløg, skovløg, raps, salturt, strandasters, strandbede og strandvejbred.

Den vilde kimchi kan nydes som den er eller i forbindelse med andre retter. Prøv eventuelt at stege de syrlige mælkebøtte blomster med en smule forkogt ris fra dagen før og spis hele herligheden med et spejlæg til. Du vil blive overrasket. Eller server den let syrlige og spicy kimchi som tilbehør til andre asiatiske retter, fisk eller kød. Hvis du vil vide meget mere om kimchi så klik HER.


4 slags vild kimchi
 
Skribent:
Ingredienser
  • 1 stor skål mælkebøtteblomster hoveder, japansk pileurt, strandkål eller dunhammer
  • 2 spsk
  • 1 dl vand hvis den valgte grøntsag ikke smider væske nok
  • 1 tsk sukker
  • 1 tsk revet ingefær
  • 2 fed revet hvidløg
  • 4 spsk fiskesovs
  • 0-5-1 dl gochu-garu (koreanske chiliflager som kan købes i asiatiske foretninger)
  • 1 bundt finthakket ramsløg eller skvalderkål (kan udelades)
Fremgangsmåde
  1. Skær den valgte råvare ud i tynde skiver medmindre der er tale om mælkebøtteblomster.
  2. Drys med salt og kram saltet ind i råvaren med hænderne til væsken herfra begynder at skumme en smule.
  3. Tilsæt alle ingredienserne til de saltede grøntsager og vend det hele godt sammen.
  4. Kom nu den "rå" kimchi i rene glas med et halvåbent låg. Grøntsagerne skal ligge tæt og dækket af væske.
  5. Lad kimchien stå på køkkenbordet i 3-7 dage (husk at åbne glasset ind i mellem og tjek hvordan det står til)
  6. Efter 3-4 dage skulle din kimchi gerne begynde at boble, dette betyder at fermenteringen er gået i gang.
  7. Lad glasset stå i yderligere 1-2 dage eller når du synes din kimchi smager let syrligt.
  8. Nu kan den færdige kimchi stilles på køl. Den er bedst efter 1-2 uger men kan holdes sig i flere måneder mørkt og køligt. Så længe din kimchi dufter fint og syrligt og der ikke er mug tilstede i glasset, er den fin (Husk at tilgå den med rene redskaber så der ikke kommer uønskede bakterier ned i den)

Velbekomme!

Forslået