Vietnamesisk pizza
Vietnamesisk pizza er Asiens svar på den traditionelle pizza men uden ost of tomatsauce. Istedet ses den ofte med æg, fisk og skaldyr. Derfor så jeg mit snit til at lave denne vildt inspirerede vietnamesiske pizza med laks, ramsløgsolie, hybenroser og vilde ærteblomster som gærde vikke og hvid kløver . Den er sprød og lækker og man behøver hverken en dej eller en ovn. Den er ovenikøbet også kaloriefattig hvis man går op i dens slags.
OBS: Husk at vilde ærteblomster som gærde og musevikke ikke er nogen grøntsag men kun bør bruges som pynt. Smagen er skøn og intenst af ærter men det er ikke en plante man bør spise store mængder af, da den både er svært fordøjelig for mennesker og indeholder stoffer hvis virkning er svagt videnskabeligt dokumenteret.
- 8 stk rispapir
- 1 dl olivenolie eller anden olie
- 1 bundt ramsløg eller forårsløg
- 3 æg
- 1 håndfuld hybenroser
- 200 g laks (enten røget eller frisk)
- Vilde ærteblomster som gærde vikke, muse vikke, rød kløver og hvid kløver.
- Start med at klargøre alle komponenterne.
- Varm olien op og tilsæt hakket ramsløg.
- Lad løgene syde i olien i 1 minuts tid men uden at blive brune.
- Pisk æggene sammen med fint hakket hybenrose.
- Hvis du har med frisk laks at gøre så giv den en hurtig tur på panden.
- Varm nu en stor pande op til at lave de vietnamesisk pizzaer.
- Tag to stk rispapir og "klistr" dem sammen ved at komme en smule vand på et af stykkerne.
- Læg det nu på den varme pande og brug en ske så papiret ikke krøller op om sig selv.
- Kom nu en smule (ca 1 tsk) ramsløgsolie på helt ud til kanterne, efterfulgt af 1 spsk æg. Igen smør det helt ud til kanterne.
- Tilsæt nu laks og steg pizzaen indtil den puffer en smule op og bliver hvid nogle steder.
- Tag pizzaen af varmen, pynt med urter og klip den i mindre stykker med en saks (ligesom man ville gøre i asien).
Velbekomme!