Tom kha gai med japansk pileurt og løgkarse

april 28, 2018
Tom kha gai

Tom kha gai

Tom kah gai er  nok en af de mest populære thailandske retter, den er i hvert fald min nummer et når det kommer til thailandsk mad. Det er traditionelt en suppe med kokosmælk kylling (Gai) og urter. Det er en meget fyldig og rig suppe der egner sig både til vinter og sommer. I Thailand bliver tom kha gai som regel spist med en skål hvide ris eller risnudler til.

Denne udgave af den klassiske thailandske supper, er min egen favorit. Med rigelige mængder af vilde danske grøntsager og urter plukket i naturen. De vilde råvare som jeg bruger til denne opskrift er løgkarse og japansk pileurt, men man kan bruge lige de grøntsager man selv har lyst til. Det handler bare om at være kreativ og tænke, “Hvad kan jeg godt li”. Andre vilde grøntsager der passer super godt hertil er ramsløg, vilde løg, strandkål, strandsennep, strandasters, strandarve, dunhammer, gederams, salturt, humleskud, strandbede og gåsefod. Hvis man ikke lige ligger inde med så mange forskellige vilde råvare, kan man erstatte dem med forårsløg, bok choy eller flere slags svampe. Man kan også vælge at lave en vegetarisk udgave uden kylling, men med flere lækre grøntsager og svampe.

Tom kha gai med japansk pileurt og løgkarse
 
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet tid
 
Skribent:
Antal personer: 4 personer
Ingredienser
Supper:
  • 2 dåser kokosmælk af god kvalitet
  • 6 kaffir limeblade
  • 1 stilk citrongræs
  • 1 grøn chili
  • 5 skiver ingefær/galanga rod eller begge
  • 4 spsk fiskesovs
  • 2 limefrugter
  • 2 spsk sukker
  • 250 g Kyllingbryst
Grøntsager
  • Enokisvampe
  • Bøgehatte eller andre svampe
  • Japansk pileurt
  • Løgkarse
  • Krydderurter som gærdevikke, skovsyre eller koriander.
Fremgangsmåde
  1. Kom kokosmælk i en gryde og tilsæt skiver af galanga/ingefær, chili, knust citrongræs og let hakkede kaffir limeblade.
  2. Giv det et opkog, skru så ned for varmen, og lad det simre uden at koge i 10 minutter.
  3. Tag nu alle de smagsgivende urter op fra suppen.
  4. Tilsæt nu japansk pileurt, løgkarse og svampe skåret i mindre stykker.
  5. Som det sidste tilsættes tyndskåret kyllingebryst. Lad suppen simre videre indtil kyllingen er tilberedt.
  6. Smag suppen til med fiske sovs, limejuice og sukker.
  7. Spis suppen som den er eller sammen med ris eller risnudler.

Løgkarse i april-maj. Det er på dette tidspunkt hvor løgkarsen er på sit ypperste stadige, efter min mening. De nye skud har en sprød og mør stilk og kan bruges ligesom en hver anden grøntsag i salater, supper og stuvninger.

De helt nye friske skud fra den japanske pileurt er simpelthen en fantastisk grøntsag! Høst de tykkeste skud da de er mindst trevlede. Brug dem rå i salater eller stegt på panden, i omeletter, pastaretter eller stuvninger.

Spis suppen som den er, måske som en lækker og fyldig forret. Eller server den som hovedret med dampede ris eller risnudler til.

Velbekomme!

Forslået

Ingen kommentare

Skriv et svar