Thailandsk Khanom Jeen med vilde urter

juli 3, 2017

Khanom Jeen

Khanom Jeen er en Thailandsk karry-ret som består af hakket fisk og kokosmælk. Den er en af de mest populære retter i det sydlige Thailand og spises både i hjemmet, på gaden og på restauranter. Mange karry-retter kan være meget tidskrævende men det er ikke tilfældet med Khanom Jeen. Det eneste der kræves er at koge fisken, knuse karry-pastaen, og til sidst kombinere de to med kokosmælk og lade den koge i 5-10 minutter. Thailansk Khanom Jeen er sammen med Thai larb, en af mine absolutte yndligns-retter fra det thailandske køkken. Det er nem og hurtig mad med masser af spark på smagen, der ovenikøbet ikke behøver at koste en bondegård at lave.

Lokale grøntsager

I Thailand spiser man Khanom Jeen sammen med alle mulige friske grønne urter og grøntsager. De mest almindelig er grønne bønner, agurk, bønnespire, og en masse forskellige lokale blade og krydderurter.

Siden jeg ikke er bosat i Thailand (Gid jeg var) fandt jeg mine egne lokale urter vildtvoksende, rundt omkring i Aarhus. Både skov og strand bidrog til mit grønne udvalg som bestod af, strandmælde, almindelig syre/rødknæ, strandsennep, skud fra lindetræet og brøndkarse. Helt gratis!

På den måde fik den thailanske Khanom Jeen et nordisk touch der både er sundt, smagfuldt og smukt at se på. Andre vilde urter man kunne bruge til sin Khanom Jeen er: Sødskærm, vandkarse, strandbede, salturt, skvalderkål, karse, sankthansurt og mynte.

Karry pastaen

Det mest tidskrævende ved Khanom Jeen, er at lave den hjemmelavede karry pasta, som enten kan knuses i en morter eller i en blender. Hvis jeg bruger en morter, tilsætter jeg gerne en smule salt i den inden jeg går igang, dette frigiver lidt væske og gør hele arbejdet lidt nemmere.

At lave sin egen karry-pasta med en morter kan tage op til 30 minutter, så derfor kan det anbefales at man bruger en blender, hvis tiden og kræfterne ikke lige rækker. Bruger man en blender kan man eventuelt tilsætte lidt kokos olie eller vand for at hjælpe den igang. Når karry-pasten er lavet, tilsættes shrimp paste som er en meget vigtig ingrediens i mange thailanske retter. Den færdige pasta burde have en smuk orange-gul farve og dufte skønt af hvidløg, ingefær og lime.

Normalt spises der friske risnudler til Khanom Jeen. I Thailand sælges frisklavede risnudler på markederne, men de er ikke så nemme at støve op i Danmark. Så her må man nøjes med de tørrede nudler. Man kan også vælge at spise sin Khanom Jeen med ris i stedet for nudler. Måden man spiser Khanom Jeen er ved at øse en skefuld karry på sin tallerken, så nudler/ris og så endnu en skefuld karry sauce. Retten toppes med friturestegte chilier og et blødkogt æg. Man kan enten vælge at spise karry-retten og grøntsagerne for sig, eller (gøre ligesom jeg) smide en god håndfuld grønt ovenpå karryen og så spise løs af de større grøntsagerne som agurk, ved siden af.

Velbekomme!

Thailandsk Kanom jeen
 
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet tid
 
Skribent:
Måltid: Karry
Hjemland: Thailand
Antal personer: 4
Ingredienser
Karry
  • 500 g hvid fisk som torsk eller fladfisk.
  • 3 dåser kokos mælk
  • 2 stængler citrongræs (Den hvide del)
  • 4 små skalotteløg
  • 2 friske gurkemeje rødder eller 4 tsk gurkemeje pulver
  • 2-5 tørrede røde chilier alt efter hvor stærk man ønsker sin karry.
  • 1 helt hvidløg
  • 1 tsk sorte pepperkorn
  • 1 spsk shrimp paste
  • 1 spsk sukker
  • Saften af 1 lime
Grønt
  • Strandsennep.
  • Strandmælde.
  • Linde skud.
  • Brøndkarse.
  • Agurk.
  • Almindelig syre.
Fremgangsmåde
Karrypasta
  1. Kom citrongræs, gurkemeje, hvidløg, skalotteløg, chili, citrongræs, peppercorn i en blender (eller morter) og blend indtil karryen er helt fint og glat.
  2. Tilsæt nu shrimp paste og kogt fisk.
Karryen
  1. Steg den hjemmelavede karrypasta i en smule olie, så smag og farve bliver aktiveret.
  2. Tilsæt kokosmælk og lad karryen simre ved svag varme under omrøring i 5-10 minutter (pas på kokosmælken ikke skiller).
  3. Smag karryretten til med salt og limesaft.
  4. Serveres med risnudler eller ris og et udvalg af friske grønne krydderurter og grøntsager.

 

Forslået

Ingen kommentare

Skriv et svar