Sukkersyltet ædelgran med hybenrose

juli 27, 2019
Sukkersyltet ædelgran

Sukkersyltet ædelgran

Sukkersyltet ædelgran er den søde svar på syltet ædelgran. Brug de sukkersyltede kogleskæl fra ædelgran i deserter, til kage eller i drinks. Selve siruppen kan også bruges som topping på pandekager, is og yoghurt, eller til at marinerer frugter og bær.

Ædelgran (Abies) er en slægt af graner der rummer omrking 40 arter der alle er spiselige. Denne slægt kan særligt kendetegnes af opretstående kogler der falder fra hinanden ved modenhed. Kronen er kegleformet og barken, glat og syner ofte grå af harpiks. Barken sprækker op i firkantede plader og bliver rødbrun når træet bliver ældre. Ædelgran kan særligt findes i kølige og skyggefulde områder med mineralrig jorde. Det er generelt en meget almindelig art nært knyttet til mellem og syd-europæiske skovområder

Nyttige links

Ædelgran – identifikation og tilberedning

Sukkersyltet ædelgran med hybenrose
 
Skribent:
Ingredienser
  • 1 portion kogleskæl fra ædelgran
  • 1,5 dl rørsukker
  • 2 dl vand
  • 1 håndfuld friske eller tørrede hybenrosekronblade
  • En smule citronsaft
Fremgangsmåde
  1. Bræk koglen op ved at give den et vrid på midten.
  2. Pluk nu kogle-skællene ud fra centrum (Brug eventuelt handsker da overfladen kan være temmelig klistret af harpiks).
  3. Fjern den lille grønne snip der sidder bagpå samt de unge frø de sidder tættest på midten, da de er bitre (Med den rigtige teknik kan man rive frøet af sammen med det yderste lag skind).
  4. Kom sukker og vand op i en gryde sammen med hybenroser.
  5. Lad det koge indtil sukkeret er helt opløst. Tilsæt en smule citronsaft, lige nok til farven skifter til pink.
  6. Tilsæt rensede kogleskæl og lad det hele koge sammen i 5 minutter.
  7. Kom de sukkersyltede kogleskæl på rengjorte glas imens væsken stadig er varm.

Velbekomme!

Forslået