Stenbiderrogn med kartoffel og ramsløg

marts 4, 2019
Stenbiderrogn

Stenbiderrogn og ramsløg

Her er der virkelig tale om en skøn lille forret der med garanti vil vække forårsfølelse i selv det mest deprimerede vinterhjerte. Jeg vil kalde den for, den ultimative lille ret med ramsløg i alle afskygninger samt de bedste forårsråvare. Denne lille ret symboliserer faktisk noget helt speciel for mig, da den var en af de første rigtige retter som jeg sammensatte helt selv. Derudover er den sammensat af to af mine yndlingsråvare fra min absolutte yndlingstid på året , så der er ikke et øje tørt.

Et godt tip til denne ret er, at man ikke går i krig med alle komponenterne i et huk. Start i stedet med at forberede og præservere dine ramsløg og gemme dem til når de skal bruges. På den måde kan denne ret smækkes sammen på under 20 minutter.

Nyttige links:

8 Grundopskrifter med ramsløg

Stenbiderrogn med kartoffel og ramsløg
 
Skribent:
Ingredienser
  • 200 g stenbiderrogn
  • 1 pakke små nemme kartofler
  • Ramsløgsaske
  • Ramsløgkapers
  • Karse
Ramsløgsmayo (Den hurtige)
  • 1 bundt friske urter som ramsløg, skvalderkål, røllike, persille eller gråbynke.
  • 4 spsk hellmann's mayonnaise
  • 1 fed hvidløg
Ramsløgmayo (Hjemmelavet)
  • 2 æggeblommer
  • 1 tsk. dijonsennep
  • 1 tsk. hvidvinseddike
  • Salt
  • 2 dl. smagsneutral olie
  • 1 fed hvidløg
  • 1 bundt friske urter som ramsløg, skvalderkål, røllike, persille eller gråbynke.
Fremgangsmåde
Kartofler:
  1. Kog kartoflerne hele indtil de er møre.
  2. Lad dem køle helt af inden anretning.
Chips:
  1. Skær helt tynde skiver af kartoffel (helst på et mandolinjern), skyld dem og dup dem tørre med køkkenrulle.
  2. Friter dem ved moderart varme indtil de er gyldne (Hellere for lidt varme eller for meget)
Ramsløgsmayo (Den hurtige)
  1. Hak urterne let og kom dem ned i en blender sammen med hvidløg, sennep og mayonnaise.
  2. Blend indtil den grønne farve trækker ud i mayonnaisen. Hvis man ønsker den helt glat kan man køre den igennem en si.
Ramsløgmayo (Hjemmelavet)
  1. Pisk æggeblomme, sennep, eddike og salt sammen.
  2. Hak urterne groft og blend dem sammen med olien indtil den bliver grøn.
  3. Tilsæt nu olien lidt af gangen til æggeblandingen. Pisk mayoen indtil olien er optaget i æggeblandingen.
  4. Fortsæt med at piske olie i indtil man opnår den ønskede tykkelse. Ønsker man mere urtesmag kan man tilsætte noget af det grønne bundfald fra olien heri.
  5. Smag mayoen til med knust hvidløg, salt, sennep og eddike.
Anretning:
  1. Skær kartoflerne ud i mindre stykker og anret dem på en række.
  2. Drys med stenbidder rogn imellem kartoflerne, og små grønne dutter af den grønne mayo.
  3. Anret de spørge kartoffelchips samt karse kapers og en smule aske.

Velbekomme!

Forslået

Ingen kommentare

Skriv et svar