Stenaldergryde med røget flæsk, knoldselleri og vintergrønt

marts 14, 2018
Stenaldergryde

Den spidse stenaldergryde

Jeg elsker at beskæftige mig med både råvare og ældgamle madlavningsteknikker fra forhistorien. Det kan være svært at sige hvordan folk har tilberedt deres mad, men langt nemmere at se på hvilke råvare de har brugt. Ved arkæologiske udgravninger er der gjort rigtig mange fund af rester fra grøntsager, planter, kerner og forskellige knogler fra dyr. I ældre stenalder havde man sjældent de helt store madlavnings redskaber, men omkring 4000 f. kr. kom det spidsbundede kar ind i billedet og nu var det lige pludselig muligt at koge sin mad. Brændte madskorper fra indersiden af disse kar, vidner om hvilke retter man kunne have spist. Disse rester er ofte udkogte plantefibre og fiskeben, så simple supper og gryderetter med fladbrød til, måtte have været en velkendt del af måltidet i den nordiske stenalder.

Vintergrønt

Mennesket er generelt kendt for at være en meget opfindsom og snarrådig art, det kommer også til den mad vi spiser. Stenaldermenneske var omgivet af mange forskellige planter og grøntsager og de brugte det de kunne finde, i alle sæsoner. Vintergrønt er en betegnelse for planter og grønt der er at finde om vinteren. Dette gælder domesticerede grøntsager som kål og rodfrugter. Men også naturen kan bidrage med grønt om vinteren. De planter som jeg brugte til denne opskrift er ramsløg og rosetkarse men du kan også bruge andre typer vintergrønt. Du kan læse om vilde planter at sanke om vinteren HER.  Stenalderfolk var kunstfærdige, selvbeviste og innovative. De var også kokke. De var ligesom os, de satte pris på et lækkert måltid og var ikke bange for at eksperimentere. En af mine favoritter som også er blevet spottet i disse brændte madskorper, er løgkarse. Løgkarse (Alliaria petiolata) er en plante af kål familien og vokser vildt rigtigt mange steder i Danmark fra april-november. Du kan læse mere om løgkarse i stenaldermad HER.

Stenaldergryde med røget flæsk, knoldselleri og vintergrønt
 
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet tid
 
Skribent:
Hjemland: Nodisk
Antal personer: 4 personer
Ingredienser
  • 500 g nakkefilet af svin.
  • 200 g røget flæsk i tern.
  • 1 bundt friske ramsløg eller porre.
  • 1 knoldselleri i grove tern.
  • 3 gulerødder i grove tern.
  • 1 flaske hvidvin eller mild øl.
  • 1 tsk. knuste enebær.
  • Salt og pepper.
  • Lidt frisk rosetkarse, brøndkarse eller almindelig karse til pynt.
Fremgangsmåde
  1. Skær nakkefiletten i grove tern, krydr dem med salt og knust enebær og brun dem godt af.
  2. Tilsæt tern af røget flæsk og steg til den bliver gylden.
  3. Hæld nu vin/øl og vand ved så kødet er dækket.
  4. Lad retten simre ved lav varme i 2 timer. Husk at skumme suppen af undervejs.
  5. Efter 1 time tilsættes grøntsagerne.
  6. Efter 2 timer smages gryderetten til med salt og pepper. Kødet skulle gerne være smeltende mørt på dette tidspunkt.
  7. Pynt med hakket ramsløg, karse eller brøndkarse og spis retten med brød eller pasta til.

Min flotte kerneøkse af flint som jeg var så heldig at finde i vandene omkring Kalø slotsruin, lidt udenfor Aarhus. Området ved Kalø slotsruin har før været en anerkendt stenalderboplads, hvor vores forfædre i det smukke landskab, fiskede i det lave vand. Det var også her jeg fandt denne stenalder økse af flint. Det var lavvande den dag og jeg så den ligge der ligeså fint i vandkanten, meget tæt på land. Jeg havde på det tidspunkt ikke fundet mange ting udenfor en udgravning og især ikke fra stenalderen. Den ældre stenalder har altid stået mit hjerte meget nært, så derfor begyndte mit hjerte at hamre afsted da jeg tog den underlige sten i øjesyn og kom til den konklusion at den måtte være menneskeskabt og rigtig gammel. Den blev senere vurderet til at være en mesolitisk kerneøkse fra ca. 5000-4000 f. kr. Jeg var et stort smil i over to uger herefter…

Det er altid spændende at finde ting fra forhistorien men særlig de ting der har en historie at fortælle. Når man ser nærmere på min økse, kan man se at den er knækket i den brede ende. Om den nogensinde blev brugt og senere bare knækkede grundet slid er svært at sige. Men jeg forestiller mig til tider, at denne økse blev forarbejdet ved vandkanten dengang i stenalderen, af en mand, en kvinde eller sågar et barn. Den skrøbelige økse knækkede således i hænderne på personen hvorefter han/hun smed den væk, hvor jeg senere kunne komme og samle den op. Tanken om at det har været en uerfaren person, måske et barn der har siddet og øvet sig er meget hyggeligt og man ser pludselig meget personlighed i en menneske forarbejdet sten.

Velbekomme ligesom i stenalderen!

Forslået

Ingen kommentare

Skriv et svar