Spis dine ramsløg!

marts 17, 2017
Ramsløg

Anvendelse af ramsløg

Ramsløg er en meget alsidig plante og kan bruges på tusind forskellige måder. Jeg plukker gerne mine ramsløg fra marts/april og så igennem hele sommeren. Ramsløg har nemlig forskellige anvendelser alt efter hvilken sæson man plukker dem i. Om foråret er de nye skud møre og sprøde og kan bruges i stir fry, supper, salater, omeletter, pestoer, olier, osv. I maj-juni kan man bruge blomsterne som pynt i salater eller tørrede til senere brug. Sidst på sommeren bliver planten mere moden og derfor øges den kraftige løgsmag. Dette betyder dog ikke at den ikke stadig kan bruges i maden. Når ramsløg bliver tilberedte forsvinder noget af den kraftige løg smag og kan derfor bruges som en erstatning for spinat, i supper eller pasta retter. Derudover får planten en hel skærm fyldt med små frø. Pluk dem i juni- august og lav nordiske kapers af dem. Som sagt er der et hav at muligheder med ramsløg. Nedenunder har jeg listet nogle eksempler op med de mest basale anvendelser af ramsløg.

Ramsløg – Spiselig eller dødelig giftig?

Ramsløgs pulver (Krydderi)

 

 

  1. Læg de skyllede ramsløgs blade ud på en bageblade med bagepapir.
  2. Bag dem ved 50-60 grader varmluft i 2-5 timer alt efter hvor god din oven er.
  3. Mal eller blend de tørrede blade til et fint Pulver. Kør det eventuelt igennem en sigte.
  4. Brug pulveret som et pyntende krydderi på kød, grøntsager og salater.

Syltede ramsløgsblomster

 

 

 

 

 

 

 

 

  1. Lav en eddike-lage af lige dele eddike, vand og sukker.
  2. Hæld den afkølede væske over de afplukkede og skyllede blomster stængler.
  3. De syltede ramsløgs blomster kan holdes sig i flere måneder.
  4. Brug de syltede blomster som erstatning for kapers i salater, til fisk eller i saucer.

Ramsløgs kapers:

 

  1. Pluk ramsløgs bærrene i juni inden stilkene lægger sig ned på jorden.
  2. Skyld og rengør bærrene inden de klippes af stilkene.
  3. Lad dem ligge i en beholder tildækket med salt i 2-4 dage.
  4. Skyld bærrene for salt og kom dem i et rengjort sylteglas.
  5. Hæld en syltelage over de saltede ramsløgs-bær (Lige dele vand, eddike og sukker).
  6. Lad dem sylte i 1-2 uger inden de tages i brug.
  7. Brug de syltede frø som erstatning for kapers i salater, til fisk eller i saucer.

Ramsløgs pesto:

  1. Blend 1 bundt hakkede ramsløg med 1 spsk parmesan, 1 spsk stegte pinjekerner eller valnødder, lidt salt, 1 tsk æble cider eddike og 1 dl oliven olie.
  2. Blend til en homogen masse og smag til med salt og eddike.
  3. Hæld pestoen på steriliserede glas og fyld resterende plads med olivenolie.
  4. Pestoen kan holdes sig i nogle uger eller fryses ned.
  5. Brug pestoen til pasta, kød, på brød eller som et krydderi.

Ramsløgs smør:

 

 

 

 

 

 

  1. Blend en god pakke smør med hakkede ramsløg og en smule havsalt.
  2. Pak smørret ind i husholdnings film og rul det til en pølse.
  3. Smørret kan holdes sig i 1 uges tid eller den kan fryses ned.

Ramsløgs salt:

 

 

 

 

 

 

  1. Blend 2 dl flage salt med 1 bundt hakkede ramsløgs blade.
  2. Drys den blendede salt ud på et stykke bagepapir
  3. Bag det i ovnen ved 50 grader i 1-2 timer eller til det er fuldstændig tørt.
  4. Den grønne salt er godt til retter med æg, fisk eller kød.

Ramsløgsolie:


 

 

 

 

 

 

  1. Blend 2-3 dl smagsneutral olie med 1 bundt hakkede ramsløgsblade.
  2. Blend i 2-3 minutter indtil olien har en klar grøn farve.
  3. Kom nu olien igennem en fin si eller et klæde.
  4. Den grønne olie kan holde sig i 2-3 måneder eller kan fryses ned.
  5. Brug olien i salater, marinader eller til hjemmelavet mayonnaise.

Ramsløgs aske:

 

 

 

 

 

 

 

 

  1. Læg de skyllede og tørrede ramsløgsblade på en bageplade med bagepapir.
  2. Bag bladene i ovnen ved 200 grader til de er helt sorte.
  3. Blend de forkullede blade til et fint pulver.
  4. Kom pulveret igennem en si, for at undgå store aske stykker.
  5. Asken kan nærmest holde sig for evigt, eller til den er brugt op.
  6. Brug asken i marinader eller som krydderi til kød og grøntsager.

Forslået

5 Kommentare

  • Skriv et svar Ramsløg - Spiselig eller dødelig giftig? - Snilde marts 17, 2017 at 10:25 am

    […] Her er nogle eksempler på anvendelsen af ramsløg → […]

  • Skriv et svar Hvidvinsdampede blåmuslinger med ramsløg | Opskrifter | Naturens urter - Snilde marts 19, 2017 at 8:13 am

    […] Find opskriften på løg-aske HER […]

  • Skriv et svar Ramsløgs Focaccia | Naturens urter | Opskrifter - Snilde marts 24, 2017 at 8:37 am

    […] Find opskriften på ramsløgssalt og smør HER […]

  • Skriv et svar Ramsløgs pasta med fennikel og urter | Opskrifter | Naturens urter - Snilde marts 30, 2017 at 10:23 am

    […] Find opskriften på syltede ramsløgs blomster HER […]

  • Skriv et svar Ramsløg på 10 måder! | Opskrifter | Naturens urter - Snilde april 21, 2017 at 8:13 am

    […] Find flere opskrifter med ramsløg HER! […]

  • Skriv et svar