Spis dine ramsløg – 8 grundopskrifter med ramsløg

marts 17, 2017
Ramsløg

Anvendelse af ramsløg

Ramsløg er en meget alsidig plante og kan bruges på tusind forskellige måder. Jeg plukker gerne mine ramsløg fra marts/april og så igennem hele sommeren. Ramsløg har nemlig forskellige anvendelser alt efter hvilken sæson man plukker dem i. Om foråret er de nye skud møre og sprøde og kan bruges i stir fry, supper, salater, omeletter, pestoer, olier, osv. I maj-juni kan man bruge blomsterne som pynt i salater eller tørrede til senere brug. Sidst på sommeren bliver planten mere moden og derfor øges den kraftige løgsmag. Dette betyder dog ikke at den ikke stadig kan bruges i maden. Når ramsløg bliver tilberedte forsvinder noget af den kraftige løg smag og kan derfor bruges som en erstatning for spinat, i supper eller pasta retter. Derudover får planten en hel skærm fyldt med små frø. Pluk dem i juni- august og lav nordiske kapers af dem. Som sagt er der et hav at muligheder med ramsløg. Nedenunder har jeg listet nogle eksempler op med de mest basale anvendelser af ramsløg.

Flere opskrifter med ramsløg:

Ramsløg – Spiselig eller dødelig giftig?

Ramsløgs “Leaf curd”

Ramsløgs kimchi

Ramsløg på 10 måder

Ramsløgs pulver (Krydderi)

  1.  Læg de skyllede ramsløgs blade ud på en bageblade med bagepapir.
  2. Bag dem ved 50-60 grader varmluft i 2-5 timer alt efter hvor god din oven er.
  3. Mal eller blend de tørrede blade til et fint Pulver. Kør det eventuelt igennem en sigte.
  4. Brug pulveret som et pyntende krydderi på æggemaden eller som krydderi til kød eller et stykke lækker landbrød eller Focaccia.

Syltede ramsløgsblomster

  1. Kom 1 dl hvidvinseddike og 1 dl sukker i en gryde eventuelt med lidt laurbærblade, pepperkorn eller andre syltekrydderier. Giv eddiken et opkog så indtil sukkeret er helt opløst. Tilsæt nu 0,5 dl vand (på denne måde køler lagen også hurtigere af).
  2. Hæld den afkølede lage over de afplukkede og skyllede blomster.
  3. De syltede ramsløgs blomster kan holdes sig i flere måneder.
  4. Brug dem til fisk, i salater, som tilbehør til pateer, tartar eller carpaccio.

 

Ramsløgs kapers:

  1. Pluk ramsløgs bærrene i juni inden stilkene lægger sig ned på jorden.
  2. Skyld og rengør bærrene inden de klippes af stilkene.
  3. Lad dem ligge i en beholder tildækket med salt i 2-4 dage.
  4. Skyld bærrene for salt og kom dem i et rengjort sylteglas.
  5. Hæld en syltelage over de saltede ramsløgs-bær (Lige dele eddike, sukker samt en smule vand).
  6. Lad dem sylte i 1-2 uger inden de tages i brug.
  7. Brug de syltede frø som erstatning for kapers i salater, til fisk, som tilbehør til pateer, tartar, carpaccio eller i saucer.

Ramsløgs pesto:

  1. Blend 1 bundt hakkede ramsløg med 1 spsk parmesan, 1 spsk stegte pinjekerner eller valnødder, lidt salt, 1 tsk æble cider eddike og 1 dl oliven olie.
  2. Blend til en homogen masse og smag til med salt og eddike.
  3. Hæld pestoen på steriliserede glas og fyld resterende plads med olivenolie.
  4. Pestoen kan holdes sig i nogle uger eller fryses ned.
  5. Brug den sammen med lun pasta, ris, dampede kartofler eller som tilbehør til fisk, kød og grøntsager.

 

Ramsløgs smør:

  1. Blend en god pakke smør med hakkede ramsløg og en smule havsalt.
  2. Pak smørret ind i husholdnings film og rul det til en pølse.
  3. Smørret kan holdes sig i 1 uges tid eller den kan fryses ned.
  4. Brug det ovenpå brødet, eller opvarmet til fisk og skaldyr. 

 

Ramsløgs salt:

  1. Blend 2 dl flage salt med 1 bundt hakkede ramsløgs blade.
  2. Drys den blendede salt ud på et stykke bagepapir
  3. Bag det i ovnen ved 50 grader i 1-2 timer eller til det er fuldstændig tørt.
  4. Brug det til retter med æg, kød, kylling og grøntsager. 

 

 

Ramsløgsolie:

  1. Kom 2-3 dl smagsneutral olie i en gryde og varm den op til omkring 30 grader.
  2. Blend nu olien med 1 bundt hakkede ramsløgsblade.
  3. Blend i 2-3 minutter indtil olien har en klar grøn farve.
  4. Kom nu olien igennem en fin sigte eller et klæde.
  5. Den grønne olie kan holde sig i 2-3 måneder eller kan fryses ned.
  6. Brug olien i salater, marinader eller til hjemmelavet urtemayonnaise. 

 

Ramsløgs aske:

  1. Læg de skyllede og tørrede ramsløgsblade på en bageplade med bagepapir.
  2. Bag bladene i ovnen ved 200 grader til de er helt sorte.
  3. Blend de forkullede blade til et fint pulver.
  4. Kom pulveret igennem en si, for at undgå store aske stykker.
  5. Asken kan nærmest holde sig for evigt, eller til den er brugt op.
  6. Brug asken i marinader eller som krydderi til kød og grøntsager.

 

 

 

Forslået