Spirulina nudler med furikake og soya dressing

marts 15, 2018
Spirulina nudler

Spirulina nudler

Nu skal vi være sunde! Spirulina er den lille blågrønne alge der har vundet pladsen som en af de sundeste super foods der findes. Meeen skal jeg være helt ærlig, så er jeg bare helt vild med smagen og farven som det kan give til maden. Ikke noget med sunde smoothie bowls, her laver vi rigtig mad! Jeg blev med det samme tiltrukket af den helt fantastiske farve og både duft og farve minder mig og tang og hav. Som med rigtig mange andre ting kan tankerne til tider vandre og det er sådan opskrifter former sig i mit hoved. Derfra fik jeg ideen til en nudelret med tang og spirulina. Den blev helt fantastisk og ikke lig noget jeg havde smagt andre steder før. Så derfor ønskede jeg at dele opskriften!

Spirulina pasta - Hjemmelavet super food pasta
 
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet tid
 
Skribent:
Hjemland: Japansk
Antal personer: 4 personer
Ingredienser
Nudeldej:
  • 300 tippo 00 hvedemel
  • 3 æg
  • 1 spsk spirulina
Furikake:
  • 2 stykker nori tang
  • 2 spsk sesamfrø
  • Lidt flagesalt
Soya dressing:
  • 1 spsk sesamolie
  • 4 spsk soya
  • 1 spsk honning
  • 2 spsk chinkiang sort kinesisk eddike eller citronsaft
Fremgangsmåde
Nudler
  1. Pisk æg, spirulina pulver og salt godt sammen og vend det herefter langsom sammen med melet.
  2. Vend dejen ud på bordet og æld den med hænderne til den er helt fast.
  3. Pak den ind i husholdningsfilm og læg den på køl i 30 minutter.
  4. Rul nu dejen ud så tynd som muligt.
  5. Drys med mel og fold den på midten.
  6. Fortsæt med at folde og drysse indtil du har en lang pølse.
  7. Skær nu dejen ud i tynde strimler.
  8. Kog nudlerne al dente (omkring 1-2 minutter)
Furikake:
  1. Fyr godt op for en kogeplade. Hold nu nori stykkerne henover varmen indtil de krymper sammen og bliver sprøde.
  2. Rist sesam frø på panden til de bliver gyldne.
  3. Kom nu sesamfrø, ristet nori og lidt salt i en morter eller blender. Man skulle gerne stå tilbage med en groft pulver.
Soya dressing:
  1. Kom alle ingredienserne i en skål og rør godt rundt.

Velbekomme!

 

Forslået

Ingen kommentare

Skriv et svar