Sjette dag i Masterchef Jul! En dag med Umut Sakarya

november 20, 2019

En dag med Umut Sakarya

Endnu en dag i Masterchef køkkenet og semifinale ugen lakker mod enden. En dag med Umut Sakarya, det skal med garanti nok blive underholdende! Mon ikke det betyder at vi skal arbejde med flæsk og godt med  sovs?

Dit ansigt når du troede at du havde lugtet lunten og forventede at dagen skulle gå gris og du så får kål?! Det måtte da være løgn og det var det heldigvis også, for jeg tror ikke nogen af os havde regent med at Umut ville sætte os til at arbejde med kål i julen. Det blev flæskesteg, som forventet og alle er glade og forventningsfulde.

Jeg blev endnu en gang, sat sammen med Julia, som jeg på daværende tidspunkt, allerede havde haft mange gode stunder i Masterchefkøkkenet med. Go team grå!

Dagens bedste steg!

Vores samarbejde forløber generelt godt og vi røg videre med dagens bedste flæskesteg! Endnu bedre gik det med anden udfordring hvor vi trods dagens tykkeste sovs, havde kreeret en flæskestegssandwich vi kunne være stolte af. Så hvordan laver man verdens bedste flæskesteg? Det vigtiste er selvfølgelig sprøde svær og saftigt kød!

Det vi gjorde var at starte ud med at ridse skindet så sværrene er helt adskilte. Efterfølgende forkogte vi stegen i letsaltet vand smagt til med laurbærblade, med sværrene nedad i ca. 15 min. Dette åbner op for sværrene så de puffer helt op i ovnen. Så skal sværrene saltes, og husk at komme godt ned imellem rillerne.

Vi startede ud med at sætte ovnen på 180 grader men endte med at skrue op til 200 da tiden begyndte at løbe ud. Dette viste sig at være en rigtig god ide, da det gjorde at vi fik de bedste og mest smagfulde svær!

Få hele opskriften HER!

Det endelige resultat i anden udfordring med flæskestegssandwich. Trods den lidt for kraftige smag af kulør, er jeg stadig stolt af dagens bedste steg og årets tykkeste sovs. Den er lige som vi jyder kan li’ed!

Alt i alt, var det en rigtig god dag i Masterchefkøkkenet i selvskab med Umut Sakarya! En dag hvor julen virkelig kunne mærkes og ikke mindst duftes i køkkenet! Julia og jeg havde leverede varen og vi vandt en skøn julegave i form af en velfortjent fridag sammen med Jason og Frederikke.

Tak fordi du gad læse med!

Følg også med på instagram og facebook!

// Stephanie

Forslået

Ingen kommentare

Skriv et svar