Skæring hede
Skæring hede dækker over et stort grønt området der består af en blanding af, eng, skov og strand og derfor er der også mange forskellige grosteder for meget forskelligt slags vildt bladgrønt. De planter som vi fandt på vores tur var japansk pileurt, sankthans urt, gederams, strandtrehage, strandvejbred, strandarve, rødgran, røllike, strandmælde, ramsløg.
Så det er bare med at komme ud i den smukke natur og samle alle de lækre ting der er at finde! En tur ved skæring hede bidrager til et sundt og lækker måltid der er både økologisk og utrolig velsmagende. Samtidig kunne man passende snuppe sig en dukkert i det kølige vand, hvis vejret er ligeså lækkert som da vi var der.
Gran springer ud i maj og de bløde nye skyd smager syrlig og krydret. Mulighederne er mange med granskud, der kan laves gransalt, sukker, sirup, olie og is.
Langs vejene gror store områder med ramsløg og når planten springer ud, er den nem at genkende. Hvis ikke man ser den kan man ofte lugte den.
Der er masser af gederams at finde ved Skæring hede. Brug dem stegt på panden som asparges eller i wokretter.
Sankthans urt gemmer sig imellem buske af andre planter, flere steder rundt omkring på stranden og i området omkring stranden.
Strand trehage og strand vejbred vokser i de våde områder nær stranden. De to planter minder meget om hinanden men strandtrehages smag kan forveksles med koriander, hvorimod strand vejbred “bare” smager salt. Spis strandvejbred ligeså tosset du vil men vær forsigtig med større mængder af strand trehage, da den indeholder blåsyre som kun skal spises i små mængder. Brug den derfor som krydderurt til fisk og kylling.
Strandarve er meget almindelig ved de danske strande. Smagen minder om saltet agurk og er meget alsidig i køkkennet. Den kan dampes, syltes, steges og friteres.
Strandmælde er strandens svar på spinat. Sammen med gåsefod er smagen mild og kan bruges på mange forskellige måder.
Ingen kommentare