Urtesalt
Bladene fra den vilde pastinak dufter skønt og har en dejlig krydret smag. Derfor egner sig utrolig godt i en hjemmelavet urtesalt. De grove blade gør også at man nemt får en utrolig smuk grøn urtesalt. Urtesalten kan bruges som prikken over i’et til æggemaden, salaten, bøffen, pastaretten eller brødet. Ligeså snart den er lavet kan den fyldes i mindre beholdere og enda foræres væk som en sød lille værtindegave.
Vild pastinak
Vild pastinak eller almindelig pastinak (Pastinaca sativa) er en plante som rigtig mange elsker at hade, grundet nogle ubehagelige oplevelser med den. Men det er synd og skam, for der er intet i vejen for at indsamle og bruge den i køkkenet.
Furanokumariner
Furanokumariner er navnet på de stoffer der har forårsaget den negative stemning. Furanokumariner er nemlig kendt for at danne en kemisk reaktion med med huden hvis den kommer i forbindelse med sollys og danne brandvabler og hudirritationer. Dette sker fordi der sker i nedbrydelse af cellerne. Dette er meget karakteristisk indenfor gruppen af skærmplanter (heriblandt gulerod, skvalderkål, bjørneklo og persille), men særlig pastinak og Almindelig bjørneklo (Se link nedenfor) har fået et dårligt ry af denne grund.
Derfor, kan den IKKE betegnes som giftig at indtage men den er dog giftig at få på huden. Reaktionen kan varierer alt efter hudtype. Børn er derfor også mere modtagelig da deres hud mere mere fintfølende. Man skal generelt være forsigtig med alle skærmplanter og citrusplanter da de alle indeholde de berygtede furanokumariner.
Plante forfader
Ser man bort fra furanokumarinerne, så er den vilde pastinak er en fremragende grøntsag og hvis du er i tvivl kan du købe den selv samme plante i supermarkederne. Den vilde pastinak er blot en forvilet have pastinak og eller forfader til de pastinakker som vi høster fra haven. Slå det op og du vil opdage at deres latinske navn er fulstændig ens.
Høst og findested
Grundet furanokumarinerne (nævnt ovenover) kan man medbringe handsker når man skal høste vild pastinak eller almindelig bjørneklo. Man bør dog ikke lade sig afskrække af denne grund, da det ikke er alle der reagerer lige voldsomt på disse stoffer. Selve roden fra den vilde pastinak bør høstes i efteråret, mens bladende kan høstes fra april til september. Den er relativt almindelig og er ofte at finde langs stier og vejgrøfter.
Husk at være kildekritisk
Nyttige links:
Almindelig bjørneklo – Identifikation og tilberedning
- 1 dl groft salt
- 1 bundt vilde pastinak blade
- Skyl bladene og dup dem tørre med et viskestykke.
- Blend bladene sammen med salt til det er blendet godt sammen og har fået en pæn grøn farve.
- Spred det ud på en klargjort bageplade og bag det i ovnen ved 40 - 50 grader indtil det er helt tørt.
- Det kan tage mellem 1-3 timer afhængig af hvor meget salt man har.
- Husk at tjekke til saltet undervejs.
- Når saltet er tørt kan du køre det igennem blenderen eller en morter, så det bliver en smule finere.
Blend bladene sammen med saltet til det er blendet godt sammen og har fået en pæn grøn farve. Spred det ud på en klargjort bageplade og bag det i ovnen ved 40 – 50 grader indtil det er helt tørt.
Velbekomme!
Ingen kommentare