Saft på forårsblomster

maj 16, 2018
Forårsblomster

Forårsblomster

Forår er forbundet med et utal af smukke og velduftende blomster. Hvad nu hvis man kunne samle alle disse skønne dufte i en sød sommerdrik? Det er faktisk meget nemt, det kræver kun en god portion af dine yndlings spiselige forårsblomster, sukker og vand. Det kræver lidt tålmodighed, men jeg jeg kan love at det er det hele værd! Det er så tilfredstillende at hive sin egen hjemmelavede saft frem og nyde den i sommer varmen. Den er skøn bare som forfriskende drik men den kan også koges ind til en sirup eller, tilsat hvidvin og vodka, nydes som velkomstdrink eller punch. Den hjemmelavede saft er også et hit hos børn, mine to niecer var i hvert fald meget imponerede og synes at det er sjovt at kunne lave sin egen saft.

Saft på forårsblomster
 
Skribent:
Ingredienser
  • 1 stor skål fuld blande forårsblomster som syren, rose, hvidtjørn, æble, mirabeller, slåen, mælkebøtte, skovmærke og sødskærm.
  • Skallen og saften af 1 økologisk citron
  • 1 tsk citronsyre
  • 1 kg sukker
  • 2 l vand
Fremgangsmåde
  1. Kom de rensede blomster i en stor gryde eller skål. (Undgå at vaske blomsterne, man kan nøjes med at ryste dem fri for smådyr og visne blomster)
  2. Tilsæt saft og skal fra citronen.
  3. Opvarm vandet i en gryde og opløs sukker og citronsyre heri.
  4. Hæld sukkerlagen over de afklippede blomster og stil skålen udenfor eller i køleskabet, tildækket.
  5. Lad saften trække i 4-5 dage. Husk at røre rundt engang i mellem.
  6. Efter 4-5 dage sies saften igennem et rent klæde.
  7. Hæld den færdige saft i rengjorte flasker eller isterningeposer.

Kom de rensede blomster i en stor gryde eller skål. (Undgå at vaske blomsterne, man kan nøjes med at ryste dem fri for smådyr og visne blomster) Tilsæt saft og skal fra citronen. Opvarm vandet i en gryde og opløs sukker og citronsyre heri.

Nyd den søde og friske forårssaft afkølet. Den egner sig også rigtig fint som velkomstdrink eller punch tilsat hvidvin og vodka.

Forslået

Ingen kommentare

Skriv et svar