Rosen gravad laks med hybencreme og ædelgran

juli 30, 2019
gravad laks

Gravad laks med hybencreme og ædelgran

Gravad laks med hybenrose og ædelgran er mit bud på en elegant, atypisk og sommerlig smagsoplevelse der både vækker minder og udfordre sanserne. Server den gerne sammen med et stykke ristet rugbrød eller brugbrødschips.

Ædelgran (Abies) er en slægt af graner der rummer omrking 40 arter der alle er spiselige. Denne slægt kan særligt kendetegnes af opretstående kogler der falder fra hinanden ved modenhed. Kronen er kegleformet og barken, glat og syner ofte grå af harpiks. Barken sprækker op i firkantede plader og bliver rødbrun når træet bliver ældre. Ædelgran kan særligt findes i kølige og skyggefulde områder med mineralrig jorde. Det er generelt en meget almindelig art nært knyttet til mellem og syd-europæiske skovområder

Koglerne sidder nær toppen af træet. De er lange og ovale og ofte temmelig store, mellem 11–22 cm. De er er lysegrønne udenpå og kraftigt pink indeni og SÅ enormt smukke! De unge kogler høstes gerne i juni og juli. Herefter bliver de mere fibrøse og uspiselige mens koglen modnes til at frigives sit frø hen i efteråret. Ældre kogler og nåle kan bruges til at sætte smag på sirupper, eddiker og kryddersnaps.

Hybenrose er en ca. 1,5 cm høj busk der ofte vokser ved de danske strande. Den betragtes som invasiv plante så pluk endelig løs af de frø-fyldte røde frugter. De orange-røde frugter kan høstes fra juni til ind i efteråret, mens nogle rosenbuske kan bære frugter langt ind i vinteren. Hyben frugter er særligt kendt for at være en af de fødevare med det højeste indhold af C-vitamin pr. 100 gram. Derudover er de fyldt med fibre, mineraler, sporstoffer, antioxidanter og en række andre vigtige vitaminer. Forskning viser at hyben er betændelses hæmmende og har derfor bland andet været brugt mod nyresten, blærebægerne og slidgigt.

Nyttige links

Syltede kogleskæl fra ædelgran 

Rosensalt

Rosensukker

Rosen gravad laks med hybencreme og ædelgran
 
Skribent:
Ingredienser
  • 8 stk syltede kogleskæl pr. person
Gravad laks:
  • 1 lakseside med skind på ca. 1 kg
  • 2 spsk rosensukker
  • 2 spsk rosensalt
  • Friskkværnet sort peber
  • 1 håndfuld friske rosenkronblade
Hybencreme:
  • 3 spsk hjemmelavet mayo eller den gode fra Hellmann's
  • 3-4 modne og rengjorte hybenfrugter
  • 1 tsk sriracha
Fremgangsmåde
Gravad laks:
  1. Tør laksesiden af og fjern de små ben med en pincet eller få fiskehandleren til at gøre det for dig.
  2. Bland rosensukker, salt samt en smule peber og fordel det på laksesiden og drys med finthakkede rosenkronblade.
  3. Læg laksen med skindsiden opad i en beholder og kom et skærerbræt ovenpå laksen samt noget tungt der kan presset brættet ned imod laksen. Kom laksen på i køleskabet i mindst 1 døgn, men gerne et par dage.
Hybencreme:
  1. Blend mayo med modne hybenfrugter og sriracha.

Server den parfumerede sukkersaltede laks med den krydrede hybencreme og syltede kogleskæl

Velbekomme!

Forslået