Risotto med ramsløg og gremolata

marts 29, 2017
risotto

Forårs risotto

Risotto har aldrig rigtig været min yndlings-spise, eller noget jeg nød at lave for den sags skyld, men noget skulle vise sig at ændre på den mening. At lave risotto fra bunden, kræver en masse tålmodighed og den bliver ofte hurtigt meget tung i det, efter min mening. Derfor forventede jeg ikke meget af denne risotto med ramsløg, men nøøøøj hvor tog jeg fejl! Endelig var der en risotto jeg faktisk var vild med og kunne blive ved med at spise mere og mere af!  Den cremede risotto er en meget fyldig ret i sig selv, men med det lille indspark af ramsløg og citron bliver det en helt anden oplevelse! Så fra at være en tung vinterret blev det lige pludselig en skøn og let forårsret!

Tilbehør

Der er flere ting man kan servere sammen med en risotto. De fleste ville nok bare spise den som den er men jeg synes du det er meget lækkert med et stykke groft surdejsbrød til. Derudover kan man tilføje ekstra “fyld” så den bliver lidt mere eksklusiv. Dette kunne være ramsløgs kødboller af gris eller fjerkræ, et lækker stykke stegt fisk, skaldyr eller sågar et blødkogt æg. Der er mange muligheder med en risotto og med ramsløg for den sags skyld, du kan finde flere opskrifter med ramsløg HER.

Risotto med ramsløg og gremolata
 
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet tid
 
Skribent:
Antal personer: 4 personer
Ingredienser
Ramsløgspure:
  • 2 store bundt hakket ramsløg
  • En smule vand
Risotto
  • 3 dl risotto ris
  • 2 store bundt hakket ramsløg (Den hvide del, gem den grønne top til pureen)
  • 3 dl tør hvidvin
  • 100 g parmesanost
  • 25 g smør
  • Salt og peber
  • 1 l grøntsags eller hønsebouillon
Ramsløgs gremolata
  • Hakket ramsløg
  • Citronskal
  • Oliven olie
Fremgangsmåde
Ramsløgspure:
  1. Hak ramsløgene groft og kom dem i en blender med en smule vand.
Risotto
  1. Steg finthakket ramsløg (den hvide del) i en smule smør sammen med risotto ris i en pande.
  2. Steg indtil alle risene er dækket af smør og løgene er blevet let gennemsigtige.
  3. Hæld hvidvin på og lad det fordampe under omrøring.
  4. Når vinen er helt fordampet, tilsættes 1 dl bouillon sammen med 1 spsk ramsløgspure. Rør godt rundt indtil væsken er fordampet igen.
  5. Gentag denne proces med at tilsætte væske og pure indtil risene er færdige (Omkring 30 minutter).
  6. Når risene er tilberedte en sidste omgang ramsløgs pure, en klat smør og friskrevet parmesanost.
  7. Smag risottoen til med salt og pepper.
Gremolata
  1. Blend ramsløg med citronskal, citronsaft og olivenolie.
Anret
  1. Server risottoen med fint hakket ramsløg, gremolata, parmesanost og karse.

Ramsløgs risotto tager sig smukt ud med sin grønne farve der bare udstråler forår!

Ramsløg kan plukkes fra februar til august og smagen afhænger af årstiden. Om foråret er smagen mild af løg og senere på sæsonen bliver den kraftigere. Pluk dine ramsløg tidligt på sæsonen og opbevar dem i fryseren til de kolde vinteraftener.

 

Velbekomme!

Forslået

Ingen kommentare

Skriv et svar