Ramsløgspesto med pasta – Den bedste opskrift!

maj 4, 2019
Ramsløgspesto

Ramsløgspesto

Ramsløgspesto er og bliver en must at prøve, når det kommer til ramsløg! Det er noget de fleste kender og og derfor også noget som de fleste vil elske. Ramsløgspesto smager dejlig af hvidløg, det er super nemt at lave og så kan halvdelen af råvarene hentes lige udenfor i naturen! Brug den til fisk, kød, kartofler, salater, brød eller pasta!

Der er mange supermarkeder der forsøger sig med at sælge den vilde løgplante men hvem gider bruge i dyre domme på noget der kan hentes i massevis i naturen? Ramsløgspesto er derfor blevet en go-to når man skal arbejde med ramsløg, selvom de kan bruges på så enormt mange andre måder. Læs om hvilke HER. Eller find inspiration blandt disse lækre 10 opskrifter med ramsløg. Hvis du er usikker på hvordan du identifiserer ramsløg eller hvor du kan finde dem, så læs mere om planten under nyttige links.

Nyttige links:

Ramsløg (Alium ursinum)

Ramsløg, spiselig eller dødelig giftig?

Ramsløgspesto den bedste opskrift! - Nem og lækker pastaret
 
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet tid
 
Skribent:
Ingredienser
Pesto:
  • 1 bundt friske ramsløgsblade (20 -25 stk)
  • 2 spsk cashewnødder, pinjekerner eller valnødder
  • 2 -3 dl. god olivenolie.
  • 1-2 dl. revet parmesanost.
  • Saft og skal fra ½ økologisk citron
  • Salt og peber
Pasta:
  • 1 pakke linguini eller spaghetti
Fremgangsmåde
Pesto:
  1. Skyl ramsløgene grundigt under rindende vand og skær nem i mindre stykker.
  2. Kom alle ingredienserne i en morter eller blender og blend til massen er lind og cremet. Smag til med salt og citronsaft.
  3. Hvis pestoen er for tyk kan man tilføre mere olivenolie. Hvis den er for tynd kan man tilføre mere ost, flere blade eller flere nødder.
  4. Kom pestoen i rene skoldede glas og hæld herefter 1 cm olie over, så er pestoen "forseglet" og holder længere.
Pasta:
  1. Kog pastaen efter inskriptionen på pakken, til den er al dente.
  2. I det sidste halve minut tilsættes ramsløgs blomsterstilke og koges sammen med pastaen.
  3. Vend nu pasta og blomsterstilke sammen med pestoen og pynt med friskrevet parmesanost og ramsløgsblomster.
  4. TIP: Pestoen kan fryses ned i mindre portioner og gemmes i op til 6 måneder.

Pasta med ramsløgspesto er en smuk og lækker forårsret med imponerings-garanti. Et godt råd er at lave en ordenlig portion pesto og fryse den ned i mindre portioner. Så har du altid pesto til når du har lyst til god men nem og hurtig mad.

Velbekomme!

Forslået