Ramsløgs boeuf bearnaise

marts 7, 2019

Ramsløgs bearnaise

Ramsløgs bearnaise er det lidt grønnere take på den klassisk franske sauce: Hjemmelavet bearnaise, taget til det næste niveau. Bearnaise er i sig selv helt fantastisk og jeg elsker at servere den til et stykke rosa stegt kød. Jeg må indrømme at, Ramsløgs bearnaisen er blevet min nye yndlings sauce. Den går bare godt til nærmest alt! Det er en helt fantastiske forening af fedme, syre og ramsløget, som bare passer utrolig godt sammen.

Sådan bliver bearnaisen grøn

Hvis man ønsker den helt igennem grønne farve på sin bearnaise, så skal man “bare” tilsætte en smule ramsløgs Leaf curd”. Og hvad er leaf curd? Det er et koncentrat af blad protein, altså en fast substans der består af koaguleret proteiner fra blendede spiselige blade som fx ramsløg (Allium ursinum), skvalderkål (Aegopodium podagraria) eller brændenælde (Urtica procera). Disse proteiner er super sunde og så farver det helt fantastisk. Du kan læse mere om leaf curd og opskriften HER.

Ramsløgs boeuf bearnaise
 
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet tid
 
Skribent:
Antal personer: 4 personer
Ingredienser
  • 4 bøffer af oksemørbrad
  • 1 bundt friske ramsløg
Bearnaise:
  • 1 spsk hvidvinseddike eller citronsaft
  • 250 g smør
  • 3 æggeblommer
  • 1 nip salt
  • 1 tsk ramsløgs "leaf curd"
Fremgangsmåde
Bøf med ramsløg:
  1. Tag dine bøffer ud af køleskabet 30 min inden tilberedning og krydr dem med salt (ikke peber).
  2. Inden stegning duppes de tørre med et stykke køkkenrulle.
  3. Steg bøfferne medium til medium rare (3,5-4,5 minut på hver side).
  4. Når bøfferne er stegt færdig, krydres de med peber og sættes til at hvile på en ren tallerken.
  5. Imellem tiden hakkes ramsløgene groft og steges på en varm pande med en smule salt og peber.
Bearnaise :
  1. Kom smørret i en mindre gryde og lad det smelte ved middel varme (tag i mellemtiden æggene ud af køleskabet. De må gerne have stuetemperatur).
  2. Når smørret er smeltet kommes det smeltede smør i kande til afkøling og vallen kan falde til bunds (smørret skal være lillefinger lunt).
  3. Slå æggeblommerne ud i en skål sammen med eddike, ramsløgs curd og salt.
  4. Tag en mindre skål som passer til skålen med æggeblommerne, så du kan lave en vandbad (Det er den sikreste måde at lave en bearnaise der ikke skiller, da man lettere kan kontrollere varmen).
  5. Pisk nu æggene luftige over vandbadet og når de begynder at tykne uden at skumme, så er du klar til at tilsætte det klarede smør.
  6. Tag gryden af varmen og tilsæt den klarede smør i en tynd stråle. Bliv ved på denne måde indtil al smørret (undtagen vallen) er væk.
  7. Smag saucen til med salt og syre indtil du er tilfreds. Den skulle gerne have en flot grøn farve, vær en smule syrlig og med en mild smag af ramsløg.
  8. Server den med det samme, sammen med den rosa bøf og sauterede ramsløg (hvis du synes at saucen er blevet en smule kold kan den opvarmes ved mild varme over vandbadet, men vær forsigtig, den kan nemt skille!).

Man kan kalde denne ret en fusion mellem den klassiske bøf med løg og boeuf bearnaise. Den er efter min mening, en både smuk og frisk oplevelse der bestemt skal prøves. Server den lune sauce med det samme, sammen med den rosa bøf og stegte ramsløg.

Velbekomme!

Forslået

Ingen kommentare

Skriv et svar