Årets påskedessert – Panna cotta med lemon curd og rugbrød

april 2, 2018
påskedessert

Årets påskedessert!

Nu er det jo påske og jeg elsker at være kreativ. Derfor har jeg lavet denne lille yndige dessert som jeg har valgt at kalde årets påskedessert. Den består af en vanilje panna cotta med skyr, lemon curd og sprød rugbrød stegt i brunet smør, samt et udvalg af vilde forårsblomster (tusindfryd og rød tvetand). Selvom den måske ser fancy ud, så er den faktisk utrolig simpel at lave. Det eneste der kan bøvle en lille smule er lemon curden fordi men denne opskrift burde være idiot sikker.

Årets påskedessert – Panna cotta med lemon curd og rugbrød
 
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet tid
 
Skribent:
Ingredienser
Panna cotta
  • 2 dl skyr
  • 2 dl piskefløde
  • 4 spsk sukker
  • 2 blade husblad
  • 1 vaniljestang
Lemoncurd:
  • Saft og skal fra 2 økologiske citroner
  • 1 stort æg
  • 1 dl sukker
  • 35 g smør i tern.
Rugbrød:
  • 2 skiver rugbrød
  • 1 tsk sukker
  • 1 spsk smør.
Pynt:
  • 1 håndfuld vilde spiselige blomster som tusindfryd, rød tvetand, rød kløver, mælkebøtte, martsviol.
Fremgangsmåde
Panna cotta:
  1. Start med at lægge husblasen i blød i koldt vand.
  2. Skrab nu vaniljekornene ud af vaniljestangen og bland kornene sammen med piskefløde og sukker i en gryde. Varm gryden op men uden at det begynder at koge.
  3. Lige inden kogepunktet tages gryden af varmen og husblassen tilsættes. Rør rundt indtil det er helt smeltet.
  4. Kom blandingen igennem en sigte inden skyren tilsættes.
  5. Fordel nu blandingen i forme eller glas.
  6. Lad panna cottaen stå på køl indtil den stivner ( omkring 1-2 timer).
Lemoncurd:
  1. Pisk citronsaft/skal, æg og sukker sammen i et vandbad og skru op for varmen.(Vandet må ikke bulder koge men det skal kunne varme æggene op)
  2. Pisk blandingen sammen i et par minutter indtil den tykner (Måske den begynder at klumpe en smule)
  3. Derefter tilsættes smørtern under piskning (Den skulle gerne tykne yderligere imens den køler af).
  4. Inden lemon curden er klar til brug, skal den igennem en sigte for at slippe af med eventuelle klumper. Kom den på en sprøjtepose eller i et opbevaringsglas.
Rugbrød:
  1. Hak rugbrød helt fint og steg det i brunet smør tilsat sukker. lad det køle af på et stykke køkkenrulle.
Anret:
  1. Kom små dutter af lemon curd ud rundt omkring panna cottaen, drys med rugbrøds crumble og pynt med spiselige blomster.

Årets påskedessert er dekoreret med tusindfryd og blomster fra rød tvetand. Disse er begge vilde planter der er ret almindelige i Danmark.

 

Den fine æggeskål købte jeg fra summerbird for et par år siden. Ægget var fyldt med forskelllige chokolader og pakket ind i en lille rede. For at være ærlig var jeg ret ligeglad med chokolade, jeg var helt forelsket i æggeskålen.  Jeg vidste at den ville jeg få brug for en dag!

Velbekomme!

Forslået

Ingen kommentare

Skriv et svar