Nordisk Taco med Kylling salat og fladbrød

januar 14, 2017
Nordisk taco

Nordisk taco som i vikingetiden

Wooow jeg må sige at jeg blev overrasket over hvor gode jeg selv synes at disse fladbrøds-taco’er er! Jeg har aldrig brudt mig sønderligt meget om taco eller mexikansk mad generelt. Jeg fik vel en dårlig introduktion af det via de der tørre halvmåneformede majs chips, der nærmest knækker bare man ser på dem. De er efter min mening, både tørre og kedelige og i det hele taget super vanskelige at spise uden at få taco snask ud over det hele. Min udgave ag taco’en kræver godt nok lidt længere tid i køkkenet men de er nemme at gå til og hyggelige at være flere om. Jeg har haft lidt bøvl med fladbrød før i tiden, men jeg har endelig fundet en måde hvorpå de undgå at blive hårde og tørre. Det er  ved at tilsætte lidt fedtstof samt havregryn til dejen. Dette giver en helt anden tekstur og oplevelse. Efter min mening laver jeg gerne disse fladbrød mindst en gang om ugen. Muligvis jeg er blevet lidt afhængig…

Nordisk Taco
 
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet tid
 
Skribent:
Hjemland: Nordisk
Antal personer: 2
Ingredienser
Fladbrød
  • 4 dl hvede mel
  • 3 del havregryn
  • 1 tsk sukker/honning
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk fedt/olie/smør
  • 2-3 dl lunkent vand
Kylling salat
  • Kylling kød, enten frisk eller fra dagen før
  • 3 spsk creme fraiche
  • 1 spsk hellmanns mayonnaise
  • 1 håndfuld koriander
  • 1 tsk sennep
  • Tern af 1 rødt æble
Rødkål
  • Sylte lage bestående af lige dele vand, eddike og sukker.
  • 1 halvt fint snittet rødkål (afhængig af størrelsen)
Fennikel salat
  • 1 fenikkel
  • 1 æble
  • 1 spsk æble cider eddike
  • 1 spsk oliven olie
  • En smule salt
Garniture
  • Karse
  • Feta
Fremgangsmåde
Kyllingsalat
  1. Kyllingkødet blandes med creme fraiche, mayonnaise sennep, krydderurter og røres godt sammen. Hakkede æble tern tilsættes til hønsesalaten og sættes på køl.
Fladbrød
  1. Dejen til fladbrødene kan laves i forvejen og bages lige inden servering.
  2. For at opnå det bedste resultat kværnede jeg havregrynene kort i en morter for at de nemmere bliver indkorporeret i dejen.
  3. Havregryn, mel, salt og sukker/honning og fedt blandes sammen og æltes til en elastisk dej.
  4. Lad den stå i 20 minutter hvorefter den skæres i mindre stykker.
  5. Rul nu de små dejkugler til helt flade pandekager og steg dem på en brandtvarm pande uden fedtstof. De skal gerne have en letbrændt overflade.
Rødkål
  1. For at lave tilbehøret til taco’en koges en syltelage op. Altså vand, sukker og eddike. Vandet behøver ikke være varmere end sukkeret lige kan blive opløst.
  2. Lad lagen køle af inden den hældes over den fintsnittede rødkål. Den skal helst stå i nogle timer og trække.
Fennikel salat
  1. Nu snittes fennikel og æble fint på et mandolinjern.
  2. En dressing af olie salt og eddike hældes over lige inden servering.
Anret
  1. Taco’en anrettes med hønsesalt, lidt fennikelsalat, syltet rødkål og toppes af med feta og karse.

 

Forslået

Ingen kommentare

Skriv et svar