Min værste dag i Masterchef!

januar 20, 2017
Østers

I skal åbne øster!

Mange er nok klar over at min verden krakelerede fuldstændig, på dagen hvor vi skulle åbne østers. Det var min 2. dag i masterchef og alt hvad der kunne gå skævt, gik skævt.  Jeg følte mig til tider som tilskuer til min egen undergang. Dam dam daaaam! Fra morgenen af var jeg egentlig nogenlunde klar til en ny dag med udfordringer. Ikke engang da dommerne løftede sløret for at det var østers vi skulle arbejde med, blev jeg bekymret. Tankerne kørte rundt i hovedet på mig og ideerne væltede frem. Friterede østers, pocheret øster, østers skum, der var et væld af muligheder her. Men da det så gik op for mig at vi skulle åbne østers på tid, så røg al min selvtitllid lige ned i kuldkælderen. Det kan jeg jo ikke!

Jeg havde aldrig hverken smagt eller åbnet en østers før, så hvordan skulle jeg kunne åbne 12 østers på tid, og uden at dolke mig selv i hånden? Det var en opgave der blev mødt med rædsel fra min side. Men når der er kamera på, så handler det bare om at smile og skjule sin frygt. Jeg kunne hurtigt mærke at, det at åbne østers, var bestemt ikke min stærke side.

For at åbne en østers skal man gøre brug af en helt særlig teknik frem for muskel kraft. Den besad jeg ikke på daværende tidspunkt. Jeg hev og flåede i de stakkels dyr og nåede ikke min 12 østers til tiden. Efterfølgende var mit humør fuldstændig ødelagt og jeg havde mest af alt lyst til at gå min vej. Men nåede man ikke sine 12 østers skulle man i omkamp med de andre deltagere og næste udfordnings tema, var sjovt nok også øster. Men en større og sværere slags at åbne. Fedt…

Masterchef Det så man ikke på fjernsyn

Næste udfordring gik ud på at følge Jakob Mielcke i hans tempo og lave en af hans retter med østers. Allerede der vidste jeg, at jeg ville blive slagtet. At arbejde hurtigt og fokuseret under press, på tid, i et køkken med kamerare på, ville aldrig falde i god jord hos nogen. I starten gik det såmænd fint og jeg var godt med, men i og med at antallet af gryder og skåle svindede ind, måtte jeg bruge noget af tiden, på at stå og vaske op! Det tog frygtelig meget af min tid og det så man selvfølgelig ikke på fjernsyn. Efter jeg havde skåle og gryder nok igen var det lidt for sent. Jeg var bagud og tempoet blev sat i vejret.

Hvor er mine østers!?

Mit fokus var ikke længere eksisterende og jeg havde tabt synet af de østers jeg skulle bruge, kaos alle vegne. Senere fandt jeg dog ud af at i kampens hede havde jeg smidt dem op i blenderen (som jeg skulle) sammen med æggeblommer og urteolie. Jeg havde glemt at jeg havde gjort det rigtige, så på daværende tidspunkt, væltede panikken op i mig. Mielcke fik selvfølgelig det indtryk, at jeg ikke havde styr på mine ting og det smittede af på mig, som bare sank længere og længere ned. Så bliver man lidt trist når man skuffer læremesteren.

Efter det mislykkede forsøg på at finde mine østers lurede flere katastrofer lige om hjørnet. Min østers krem væltede pludselig ned på gulvet, fordi jeg slap den af syne i 2 sekunder. Det var det, ses kokkedrøm. Jeg havde heldivis nok krem til at anrette min tallerken. Som om der ikke var nok ting der kunne gå galt så bøvlede jeg også med min kernemælks-sne. ‘”Det lyder ik helt rigtig Stephanie” Syntes du virkelig?! Jeg havde jo ikke lige hørt at skålen skulle være fyldt op med flydende nitrogen hvorefter man sprøjtede med væsken ned i skålen. Jeg troede man skulle hælde nitrogen og væske ned i skålen samtidig. Flot…

Nu manglede det da bare at jeg skulle begynde at græde på landsdækkende fjernsyn! Jeg trøstede dog mig selv med, at med så mange ting der gik galt og efter så meget stress og jag, klarede jeg det okay. Da jeg stod i det, lagde jeg ærlig talt ikke mærke til kameraerne. Mit fokus lå på min mindre gode præstation og på Jakob Mielcke’s indtryk af at jeg ikke havde styr på noget. Det var det der gjorde mest ondt. Undskyld Mielche.

I lang tid efter programmet hadede jeg de små saltvands bløddyr, men mine strabadser i Masterchef gjorde siden hen, at jeg lærte at både at åbne og spise dem med stor glæde. Jeg så dette som en meget fin færdighed at kunne, for at undgå lignende oplevelser igen. Østers og jeg har endelig fået sluttet fred.

Forslået

Ingen kommentare

Skriv et svar