Marinerede sild med vild peberrod og tyttebær

januar 6, 2019
sild

Marinerede sild på den vilde måde

Hvis du ligesom mig er helt vild med sild til jule og påskebordet, så skulle du prøve at lave dem selv. Det er nemmere end du tror og enormt sjovt at forsøge sig med nye smage. Denne opskrift på marinerede sild er med vild peberrod som jeg høstede i efteråret, selvhentede tyttebær og et udvalg af vilde vinter urter. De marinerede sild får en mild krydret smag fra peberrod og vilde urter samt syrlighed fra tyttebærene.

Marinerede sild med peberrod og tyttebær
 
Skribent:
Ingredienser
  • 1 spsk friskrevet peberrod
  • 1 håndfuld friske eller frosne tyttebær
  • Friske urter som rosetkarse, brøndkarse, hyrdetaske, ramsløg, skvalderkål eller løgkarse.
  • 2 dl vand
  • 1½ l eddike
  • 1 kg sukker
  • 4 laurbærblade
  • 1 spsk. knust hvid peber
Fremgangsmåde
  1. Skræl peberroden og riv den helt fint på et rivejern.
  2. Skyld og hak urterne fint.
  3. Kom vand, eddike og sukker i en gryde og giv det et opkog. Stil lagen til afkøling.
  4. Kom de saltede sild, hakkede urter, peberrod og tyttebær ned i et sylteglas og hæld eddikelagen over.
  5. Lad silden trække mindst 3 døgn i lagen.

Kom alle ingredienserne ned til den saltede sild og hæld eddikelagen over. Smukt ser det ud! Lad filetterne stå og trække i mindst 2 dage. Hvis glasset forbliver uåbnet kan de marinerede sild holde i flere uger.

De marinerede sild får en mild krydret smag fra peberroden og syrlighed fra tyttebærene. Hvis du ønsker lidt mere spice, kan du altid tilføre mere peberrod. Server de hjemmelavede sild med en peberrods creme/mayo, måske et blødkogt æg og urter.

Velbekomme!

Forslået

Ingen kommentare

Skriv et svar