Mælkebøtte Chai – Latte med vilde rødder

oktober 15, 2017
Mælkebøtte chai

Mælkebøtte chai

Den hjemmelavede mælkebøtte chai er proppet med varme krydderier som kanel, allehånde, nelliker og ingefær og passer perfekt til det triste efterårsvejr med stearinlys, tæppe og en god film. Når roden bliver tørret får den en skøn aroma der minder lidt om en krydret kakao. Roden fra både mælkebøtte og cikorie har før været brugt som kaffe erstatning. Særligt omkring 2. verdenskrig brugte man alle mulige alternativer til den dyre kaffe. Den vilde kaffeblanding er dog en meget bitter fornøjelse, derfor kom jeg på at spæde den op med en masse fedme fra sødmælk som afbalancere den bitre smag!

Vilde rødder

Både mælkebøtte og cikorie er to skønne planter, med en masse gode egenskaber, og nemme at spotte(Så snart de blomstre fra maj-oktober). Min foretrunkne måde at bruge disse to planter på, er i denne hjemmelavede chai latte med tørret mælkebøtte eller cikorierod og (Se billede nedenunder. Cikorie til venstre og mælkebøtte til høre).


Cikorie chai latte
 
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet tid
 
Skribent:
Ingredienser
Chai pulver:
  • 4-5 store mælkebøtte eller cikorie rødder
  • 1 tsk kanelstang
  • 5-6 grønne kardemomme kapsler
  • 0,5 tsk stødt ingefær
  • 1 tsk stjerne anis eller 1 tsk allehånde
  • 1 tsk hele kryddernelliker
Chai te 1 stor kop:
  • 1 dl vand
  • 1 spsk honning eller sukker
  • 1 tsk chai pulver
  • 1 kop sødmælk eller kokosmælk
Fremgangsmåde
Chai pulver:
  1. Vask og skyld rødderne grundigt for jord. Rødderne har en naturligt brun farve så læg dem eventuelt i en skål med vand, så burde det meste jord komme af. Skrup dem eventuelt med en hård børste.
  2. Skær nu rødderne i tynde skiver og tør dem i ovnen ved 70 grader til de er knastørre. Dette afhænger af tykkelsen på skiverne.
  3. Når rødderne er helt tørre, knuses de i en kaffekværn sammen med de hele krydderier til et fint pulver.
  4. Bland nu pulveret med stødt ingefær.
Til 1 Kop Chai te:
  1. Kom 1 tsk chai pulver og 1 kop mælk, op i en gryde og rør godt rundt.
  2. Opvarm mælken til lige inden kogepunktet.
  3. Tilsæt honning eller sukker og giv det eventuelt en tur med en håndmixer så det begynder at skumme og bliver blandet godt sammen. Man kan vælge at servere mere mælkeskum ovenpå.
  4. TIP: Der danner sig gerne en smule bundfald. Man kan enten hvirvle teen rundt engang i mellem, undgå det eller vælge at ignorere det.

1: Skyld rødderne. 2: Rist rødderne i ovnen. 3: Mal rødderne til et fint pulver  i en kaffe morder.

Jeg elsker simpelthen denne  udgave af chai latte. Den lidt bitre eftersmag passer super godt til chaiens naturlige sødme. Jeg laver altid en kæmpe portion chai pulver, så jeg er godt forsynet med lækker mælkebøtte chai igennem hele efteråret og vinteren.

 

Forslået

Ingen kommentare

Skriv et svar