Madeleinekager med martsviol

marts 31, 2020
Martsviol

Madeleinekager

Madeleinekager er små franske kager der er bagt i forme der ligner små muslinegskaller. Madeleinekager bliver  traditionelt smagt til med citronskal eller appelsinskal,  men til denne opskrift har jeg valgt at bruge den velduftende martsviol. Prøv også madeleinekager med havtorn HER. 

Martsviol (Viola odorata)

Martsviol er er lille plante med grønne hjerteformede blade og dyb violette stedmorlignende, blomster. Den er almindelig i Danmark og kan af og til danne hele tæpper af smukke violette blomster. De små fine blomster har en sød, forførende duft der er helt fantastisk i det søde køkken!

Blomsterne kan høstes i det tidlige forår, ofte marts-april og hen på sommeren august-september. Det er særligt de tidlige blomster man er ude efter, da de senere blomster er lugtløse. Den er ofte at finde i skovbryn, ved hegn, grøftkanter, krat og haver.

Madeleinekager med martsviol
 
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet tid
 
Skribent:
Ingredienser
  • 200 g smør
  • 4 æg
  • 150 g (2 dl) sukker
  • 1-2 håndfulde martsvioler
  • 230 g (5 dl) hvedemel
  • 1 nip salt
  • 1 tsk. bagepulver
Fremgangsmåde
  1. Forvarm ovnen til 180°
  2. Smelt smørret ved svag varme, og lad det afkøle.
  3. Pisk æg og sukker sammen til de bliver hvide og luftige.
  4. Kom hvedemel, salt og bagepulver igennem en sigte ned til æggemassen, til du har en ensartet dej.
  5. Tilsæt nu det afkølede smør.
  6. Hak blomsterne helt fint og vend dem i dejen.
  7. Smør bageformen og fyld hullerne i formen ⅔ op med dej.
  8. Bag kagerne i ovnen i 15 minutter eller til de er hævede og er gyldn

Hak blomsterne så fint som muligt vend dem forsigtigt i dejen, som vist på billedet.

Tak fordi du gad læse med!

 

Følg også gerne med på de sociale medier!

Jeg har min Blogside på Facebook, hvor man er mere end velkommen til at dele billeder, af retter fra bloggen! Her er det desuden oplagt at stille spørgsmål angående mine opskrifter og derudover deler jeg selv (jævnligt) billeder, samt nye og gamle opskrifter!

Min Instagram er stedet for jævnlige billeder af min hverdag, opskrifter, sanketure, kreative projekter og måske en lille selfie i ny og næ. Derudover deler jeg dagligt stories af min hverdag og hvad jeg nu måtte støde på!

// Stephanie

Forslået

Ingen kommentare

Skriv et svar