Klar suppe med vårmusseron og ramsløg

maj 21, 2019
suppe

Klar suppe med vårmusseron

Denne suppe med vårmusseron og ramsløg, er krystalklar, smuk og aromatisk. Den kan sammenlignes med en klassisk consomme men fremgangsmåden er både hurtigere og nemmere da den er lavet på svampenes egen væske og smagt til med hvidvin. Den klare suppe er derfor en let og aromatisk oplevelse sammensat af smagen af forår.

Vårmussreon

Vårmusseron en af de første forårsvampe sammen med stilkstoresvamp. Den er nem at kende på sin matte, hvide overflade og melede lugt med et strejf af agurk eller melon, som bliver mindre markant ved en lang tilberedningstid. Den gror gerne i græs områder omgivet af løvtræer i april til maj, men tåler ikke får høje temperature. Vårmusseronen er også fremragende i tarteletter eller marinerede med gran.

Nyttige links:

8 Grundopskrifter med ramsløg

Klar suppe med vårmusseron og ramsløg
 
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet tid
 
Skribent:
Antal personer: 4 personer
Ingredienser
  • 300-500 gram vårmusseron eller andre lyse svampe
  • 3 dl vand
  • 2 dl tør hvidvin
  • 1 tsk salt
Fremgangsmåde
  1. Rengør svampene i en skål med vand og børst jord og skidt af.
  2. Skær de størrste svampe i mindre stykker og kom dem i en gryde sammen med resten af ingredienserne.
  3. Lad svampene koge i væsken i mindst 20 minutter eller indtil den har en tydelig smag af vårmusseron (en blanding af kylling, mel og agurk).
  4. Server den klare suppe med 4-5 svampe pr mand, en smule olivenolie(eller ramsløgsolie) og ramsløgsblomster.
  5. Tip: Hvis man ønsker sin suppe kraftigere kan man reduserer den yderligere.

Server den klare suppe med 4-5 svampe pr mand, en smule olivenolie (eller ramsløgsolie) og ramsløgsblomster. Den passer perfekt som en del af forårsmenuen.

Velbekomme!

Forslået

Ingen kommentare

Skriv et svar