Kinesiske dumplings
Jiaozi er populære og traditionen for at tilberede små dejpakker med fyld er ældgammel. Man ved ikke præcis hvor ideen opstod men i dag ses den i stort set hele verden (Undtagen Danmark). Måske dette er grunden til at jiaozi har taget Europa med storm siden de blev introduceret. Vi kan simpelthen ikke få nok og hungre du også efter de bedste og saftigste dumplings, så kan det være en rigtig god ide at lære at lave dem selv. Købe dumplings er rigtig ofte meget bløde og smagen fraværende, grundet den lange fryseperiode.
De fleste har den opfattelse, at det er svært og tidskrævende at lave sine egne dumplings, og nu må jeg være helt ærlig, det kan være svært indtil man finder teknikken og det kræver lidt ekstra tid i køkkennet. Men, hvis man gør arbejdet til en leg, så er der en rigtig god belønning når legen er ovre. Det er i hvert fald det jeg plejer at sige til mig selv, når jeg står med dumpling nummer 40… Ej det er ikke så slemt som det lyder, det kan være enormt meditativt hvis man står alene og super hyggeligt hvis man er flere. Det er en anden måde at være sammen på og i sidste ende så får man pokkers god aftensmad ud af det!
Gode råd
Så et par gode råd til når du skal lave dine egne kinesiske dumplings er: 1) Dejen må endelig ikke være for blød. Det gør dem svære at folde. Det handler om at finde den rette balancen mellem mel og vand, som kan variere alt efter hvilket mærke mel man bruger. 2) Smag på dit fyld. Det lyder måske underligt hvis der er kød i din fars, men så steg eller kog en lille mundsmag. Det er så frygteligt træls at stå med 50 færdige dumplings der ikke er smagt til. 3) Hvis du synes at det er en lidt for står mundfuld at lave din egen dej til dine Jiaozi, så kan den købes færdig i asiatiske foretninger. 4) Hold tungen lige i munden og øv dig! Det lønner sig i sidste ende!
Nyttige links:
4 måder at folder dine dumplings.
- 2 dl kogende vand
- 4 dl Tipo 00 Hvedemel
- 0,5 tsk salt
- 250 g svinekød
- 1 bundt forårsløg
- 1 spsk revet ingefær
- Et halvt hoved spidskål
- 2 fed hvidløg
- 1 spsk østersovs
- 2 spsk soya
- 1 spsk sesamolie
- 1 spsk fiskesovs
- 1-spsk sukker
- 1-2 spsk majsstivelse eller kartoffelmel
- 4 spsk chinkiang eddike (kan købes i asiatiske butikker)
- 2 spsk sukker
- 4 tsk soya
- Kom mel og salt op i en skål og hæld det kogende vand i lidt af gangen.
- Rør godt rundt til dejen er fast (evt. tilsæt mel og/eller vand efter behov).
- Form dejen til en kugle og pak den ind i film. Lad den hvile på køkkenbordet i 30 minutter.
- Rul nu dejen ud til en lang pølse og skær den ud i stykker af 3×3 cm.
- Form stykkerne til små kugler og vend dem i mel. Rul dem nu ud til flade pandekager. De skal være så tynde som muligt men uden at gå i stykker.
- Tip: Hvis du har nogle dumpling wraps til overs kan de fryses ned og gemmes. Hvis du en dag får lyst til dumplings men ik lige orker at lave dejen. Husk at drysse dem med mel inden du stabler dem sammen!
- Drys det hakkede kål med lidt salt og gnid det godt ind med hænderne. Pres nu væsken fra kålet ud med hænderne og kassér væsken.
- Tilsæt finthakket ingefær, hvidløg og forårsløg til det hakkede svinekød.
- Tilsæt soya, østersovs, fiskesovs og sesamolie.
- Bland kålen i med hænderne og lad farsen stå i 20 minutter eller til dagen efter så smagene kan samle sig (Hvis farsen er for våd kan du tilsætte lidt majsstivelse eller kartoffelmel).
- Tag et stykke dumpling dej og læg lidt fars ind på midten med en teske.
- Fold din dumpling i den ønskede form (Se link øverst på siden).
- Damp dumplingerne i 10 minutter i en dampkoger, eller kog dem i letsaltet vand indtil de flyder op til overfladen.
- Tip: Har du noget fyld til overs kan det fryses ned i mindre portioner. Eller du kan lave små kinesiske frikadeller til næste dag.
- Bland alle ingredienserne sammen og rør rundt indtil sukkeret er helt opløst.
Ingen kommentare