Kålsuppe med judasøre og røget flæsk

januar 7, 2018

Kålsuppe med judasøre

Jeg ved hvad du tænker… Kålsuppe? Men denne middelhavs inspirerede kålsuppe med røget flæsk og judasøre, vil meget vel være den mest smagfulde suppe du nogen sinde har fået. Det er ikke bare kål kogt i vand med lidt salt. Det er en stor hjertelig portion “Comfort Food” der er sammensat af forskellige  smagsgivere for den ultimative smagsoplevelse. Om jeg overdriver? Overhelehovedet ikke! Denne suppe er guds gave til de kolde vinter aftener og den er mættende!

Judasøre

Kål og svampe er som sagt en kombi man ofte ved går rigtig godt hånd i hånd. I stedet for at gå ned og købe mig fattig i forskellige svampe, gik jeg en tur og fandt en masse friske judasøre. Judasører vokser på gamle hyldebærtræer og er ret almindelig hele året. I tørt vejr viser de sig som små sorte tørre gevækster, men efter regnvejr svulmer de op til brunlige geleagtige svampe med en form der minder om menneske ører.

Hvorfor hedder judasøre, egentlig judasøre? Flere folkesagn beretter om Jesus discipel Judas, der valgte at hænge sig i et hyldebær træ, efter at have forrådt Jesus. Hvor der sidenhen voksede øre-lignende svampe på træet. Urovækkende..Historien om Judasøre er ikke så romantisk igen, men de er nu stadig værd at bruge i madlavningen! De Smager ikke af frygtelig meget men de bidrager med gode teksturer til supper som denne. Og så er det jo bare altid hyggeligt at hente frisk plukket mad med hjem.

Kålsuppe med judasøre og røget flæsk
 
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet tid
 
Skribent:
Ingredienser
  • 150 g røget flæsk skåret i tern
  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 halvt hoved savoykål eller spidskål.
  • 0,5 flaske hvidvin
  • 1 l okse, kylling eller grøntsagsfond
  • 1 håndfuld hakkede judasøre
  • 0,5 tsk knuste enebær
  • 3 kniste friskhakket salvie og (eller) timian
  • 2 laurbærblade
  • Salt og pepper
  • 1 håndfuld spidskål eller mere sawoykål.
  • Frisk revet gouda eller andet god smelteost
  • Friskrevet parmesanost
  • 1 baguette eller ciabattabrød skåret i skiver
Fremgangsmåde
  1. Steg det røgede flæsk indtil det bliver gyldent.
  2. Tilsæt hakket løg, hvidløg og savoykål og steg sammen med flæsk i 10-15 minutter, ved medium varme.
  3. Tilsæt hvidvin, fond, svampe, laurbærblad, timian, salvie enebær, salt og pepper. Lad suppen simre ved medium varme i 30-45 minutter.
  4. Når suppen er færdig kommes den i mindre skåle eller andre ildfaste beholdere (Du kan også vælge at servere suppen i en stor gryde) Kom en eller to skiver brød ovenpå suppen og drys med frisk revet gouda og parmesanost.
  5. Giv suppen 5-10 minutter i ovnen, så osten smelter og bliver gylden.
  6. Prikken over i'et kunne eventuelt være lidt frisk hakket vilde sandløg, ramsløg eller purløg.

 

Man kan vælge at tørre sine judasøre enten i ovnen ved 50 grader eller så kan man bare lægge judasørene et varmt og tørt sted så tørre de indenfor få dage.

Fyld gryden eller serveringsskålen med kålsuppen og en del kåk så brødet kan hvile ovenpå uden at suge al suppen til sig.

Kom brødet ovenpå suppen og top den af med friskrevet gauda og parmesanost.

Velbekomme!

Forslået

Ingen kommentare

Skriv et svar