Hyldebær honning – Bekæmper vintersnuen!

august 17, 2018
Hyldebær honning

Hyldebær honning

Trods efteråret endnu ikke er begyndt, så har første hyldebær har allerede meldt deres ankomst. Derfor skal de præpareres på alle tænkelige måder så vi er klar til den lange vinter. En ting som jeg laver hvert år, er hyldebær honning. Både honning og hyldebær er begge kendt for deres antibakterielle og rensende egenskaber, og denne blanding er derfor super velegnet til at forebygge vintersnue! Derudover kan hyldebær honning bruges i drinks, i te, til ost, i dressinger og i saucer til kød. Det er en rigtig dejlig ting at have i sit køkken, det er nemt at lave så det er bare med at komme igang!

Hyldebær honning - God til vintersnuen!
 
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet tid
 
Skribent:
Ingredienser
  • 10-15 store hyldebærklaser
  • 1 bøtte honning
  • 3 spsk rørsukker
  • 3 spsk vand
Fremgangsmåde
  1. Start med at plukke hyldebærrene fra stokkene og kom dem i en skål. (Jeg plejer at bruge fingrene men du kan bruge en gaffel)
  2. Kom sukker, hyldebær og vand op i en gryde og skru op for varmen.
  3. Lad det simre ved middelvarme under omrøring i 30-45 minutter (Tilsæt eventuelt lidt vand hvis blandingen bliver for tyk).
  4. Efter 30 minutter burde hyldebærrene være kogt helt ud. (Man kan fremskynde dette ved at mose bærrene)
  5. Filtrer blandingen igennem en sigte og bland den med honningen (På denne måde bevare man honningens sunde egenskaber). Der skulle gerne være ca. 2 dl sirup til en bøtte honning.
  6. Kom hyldebær honningen på rene skoldede flasker eller glas.
  7. Hyldebær siruppen kan holde sig hele vinteren og er super god i saft, te, dressinger eller kødretter.

Velbekomme!

Forslået

4 Kommentare

  • Skriv et svar Solveig august 23, 2018 at 11:21 am

    Hej! Tror du godt jeg kan bruge min tutti-frutti saftkoger til at lave hyldebærsaften?

    • Skriv et svar Snilde august 31, 2018 at 6:48 pm

      Hej Solveig
      Nu har jeg ikke selv sådan et herligt aggregat, men det tror jeg sagtens du kan. Måske du bare skal bruge den metode som du plejer og tilpasse opskriften hertil.
      De bedste hilsener, Stephanie.

  • Skriv et svar Ida august 26, 2018 at 12:25 pm

    Hvilken honning er det du anvender? Den ser sirupsagtig ud på billedet, men er det ikke vare alm honning? Og er det bare stuetemperatur du blandet hyldebærsaften ved, eller gør du noget for at få den til at flyde bedre sammen?
    Tak 🙂

    • Skriv et svar Snilde august 31, 2018 at 6:51 pm

      Hej Ida
      Den honning som jeg brugte er en helt almindelig dansk honning, altså ikke en tyndtflydende honning. Når honningen blandes med den varme sirup, bliver den mere flydende. Jeg blander gerne disse to sammen lige efter den er blevet filteret.
      Jeg håber at dette var svar nok.
      De bedste hilsener, Stephanie.

    Skriv et svar