Det sædvanlige problem her op til jul, hvad skal man give folk i gave. Her er to gode bud på hjemmelavede gaver som ikke koster alverden og kan laves hjemme i dit eget køkken. Italiensk limoncello, en likør lavet på citroner. Den bliver ofte serveret efter maden og fungerer godt på fordøjelsen. Granatæble gin som bare smager rigtig godt af jul og kan drikkes både rent eller som drink med danskvand og granatæbler.
Limoncello:
Indgredienser:
- Skalden fra 10 økologiske citroner
- 1 flaske ren alkohol (helst 95%. Jeg kunne dog kun finde noget på 44%)
- 3 dl vand
- 2 dl sukker
Fremgangsmåde:
Skræl skallen af alle citronerne og kom dem i større beholdere (jeg har brugt patentflasker). Fyld flaskerne helt op med alkohol og lad dem stå og trække i 2-3 uger alt efter hvilken alkolhol du bruger. Jo højere procent, jo kortere tid. Da jeg brugte en vodka på 44% behøvede min, 3 uger for at opnå den ønskede smag. En alkohol på 95% behøver ikke trække længere end en uge. Efter den har stået og trukket længe nok vil den blive mere uklar og dufte dejligt af citron. Nu sigtes skallerne fra og sukker opløses i lunkend vand. Nu blandes sukker-opløsningen med alkoholen og din limoncello er klar til at komme i fryseren. Den skal serveres is-kold! Hjemmelavet limoncello er forholdsvis nem at gå til, den kræver bar en god portion tålmodighed. Den fungere rigtig godt som julegave eller i mindre flasker som værtinde gave.
Granatæble Gin:
Ingredienser:
- 1 flaske gin af god kvalitet f.eks. Bulldog
- Saften fra 5 granatæbler
- 3 kanelstænger
- 1 stjerneanis
- 5 kryddernellikker
- Skalden og saften fra 1 appelsin
- 3 dl sukker
Fremgangsmåde:
Kom alle ingredienserne i en stor gryde og varm den langsomt op indtil sukkeret er helt opløst. Lad blandingen stå og trække i 1-2 uger afhængig af hvor krafig man ønsker sin gin. Herefter sigtes alle krydderigerne fra og den færdige gin heldes på patentflasker. Denne type alkohol fungere rigtig godt som værtindegave op til jul.
Ingen kommentare