Hjemmelavet pasta busiate med glat vejbred

juli 18, 2019
glat vejbred

Glat vejbred “asparges”

Glat vejbred er en meget skattet plante når det kommer til urtemedicin. Men det er nok de færreste der har hørt om glat vejbred asparges. I det yngre stadie kan blomsterstanden fra glat vejbred nemlig spises som en grøntsag og ligner da også små asparges til forveksling.

Jeg har før beskrevet smagen af glat vejbred som smagen af champignon og det gælder også for blomsterstanden. Glat vejbred såvel som lancet vejbred er som sagt begge utrolig nyttige når det kommer til sundhed. De er nemlig særlig kendt for at virke antibakterielle, sårhelende og udrensende. Tænk så hvad denne plante kan medføre af helbredsmæssige fordele, hvis den bliver brugt udvortes såvel som indvortes.

 

Hjemmelavet pasta busiate

Hjemmelavet pasta busiate er en slags makaroni særligt kendt fra i Sicilien. Denne type pasta er traditionel serveret med hjemmelavet pesto med hvidløg, tomat og basilikum. At lave hjemmelavet pasta kan virke overvældene for nogen, men det er faktisk rigtig hyggeligt når man lige kommer i gang. Pasta busiate kræver en smule teknisk snilde og er svært de første 4 gange, men rimelig ligetil når den rigtige teknik er fundet. Så lad dig ikke skræmme!

Hjemmelavet pasta busiate med glat vejbred
 
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet tid
 
Skribent:
Antal personer: 4 personer
Ingredienser
Pasta:
  • 400 g Tipo 00 hvede mel
  • 4 æg
  • 0,5 tsk salt
Sauce:
  • 4 spsk olivenolie
  • 2 fed knust hvidløg
  • 1,5 dl hvidvin
  • 1 bundt nye og sprøde glatvejbred blomsterstandene eller asparges
  • 1-2 dl pastavand
  • 1 lille håndfuld friskrevet parmesanost pr. person
  • Friskkværnet sort peber
Fremgangsmåde
Pasta:
  1. Kom mel og salt i en stor skål.
  2. Pisk æggende hurtigt sammen og hæld dem langsomt ned til mel blandingen.
  3. Bland mel og æg sammen langsomt indtil dejen har en smuldrene konsistens
  4. Vend nu dejen ud på bordet og æld med fingrende til den er helt fast og glat.
  5. Pak dejen ind i husholdningsfilm og lad den stå i 30 minutter til 1 time.
  6. Rul rejen til en lang tynd pølse og skær stykker ud på en fingers længde.
  7. Rul pølsen rundt om et bambusspyd og rul med hænderne (se på billedet nedenunder)
  8. Kog pasten al dente i ca. 1-2 minutter og vend den sammen med saucen.
Sauce:
  1. Start med at rengøre blomsterstandene og knæk eventuelle fibrøse ender af.
  2. Opvarm olien på en pande og steg hvidløg sammen med glat vejbred blomsterstandene.
  3. Tilsæt hvidvin, lad den koge ind til det halve og tilsæt pastaen.
  4. Vend pastaen godt rundt i saucen og tilsæt eventuelt en smule pastavand så retten bliver mere cremet men uden at blive for våd.
  5. Server med friskrevet parmesanost og friskkværnet sort peber.

Rul rejen til en lang tynd pølse og skær stykker ud, på en fingers længde. Rul pølsen rundt om et bambusspyd og rul med hænderne (som vist her på billedet)

Kog pastaen al dente og vend den godt rundt i saucen. Tilsæt eventuelt en smule pastavand så retten bliver mere cremet men uden at blive får våd. Server med friskrevet parmesanost og friskkværnet sort peber.

Velbekomme!

Forslået