Grøn vildtragout med sommerbuk og strandkål

juni 7, 2017
Grøn vildtragout

Grøn vildtragout

Sommer, sol og bukkejagten er i gang! Jeg holder uendeligt meget af mine råvare og sæsonens råvare er nu engang bare de allerbedste! Så da sommer bukken meldte sin ankomst, så jeg ingen anden mulighed end at bruge den i en grøn vildtragout med alt godt fra både strand og skov. Siden det nu er sommer og råvarerne er grønne og friske, er denne vildtragout ikke en ret der skal stå og simre i flere timer. 20-30 minutter er passende, så grøntsagerne og kødet stadig bibeholder deres dejlige smag og tekstur. Sammen med sommerbukken valgte jeg at bruge det lækre strandkål og strandmælde der begge vokser vildt på strandene i stort set hele Danmark.

Kål og vildt er som skabt for hinanden og sammen med bacon kan de begge komplimentere det vilde kød bedst muligt. Rigtig mange vælger at bruge rødvin i deres vildt retter, hvor jeg har valgt at bruge hvidvin i stedetfor. Vildt kød har en meget kraftig smag i sig selv, og rødvin kan i visse tilfælde gå ind og over-dominere og gøre retten til en meget tung og voldsom oplevelse. Dette kan være meget fint i de kraftige vinter retter men nu er det sommer, så vi bruger hvidvin! Den grønne vildtragout er et lækkert alternativ der passer perfekt til de varme sommer måneder og et køligt glas rose!

Grøn vildt bolognese

Velbekomme!

Tagliatelle med "grøn" bolognese på sommerbuk og strandkål
 
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet tid
 
Skribent:
Antal personer: 4
Ingredienser
Grøn vildtragout
  • 200 g bacon i tern
  • 250 g hvide mark champignoner
  • 1 bundt hakket forårsløg
  • 4 fed hvidløg
  • 500 g hakket kød af sommerbuk
  • 5 dl hvidvin
  • 2.3 laurbærblade
  • 3-4 kviste frisk timian
  • 1 bundt strandmælde (Eller spinat)
  • 1 dl piskefløde
  • 1 bundt strandkål (eller andet kål som savoykål eller palmekål)
  • 1 håndfuld parmesanost
  • Salt og pepper
  • 1 pakke tagliatelle eller linguini
Fremgangsmåde
  1. Steg bacon indtil den er sprød og gylden.
  2. Tilsæt hakket forårsløg og champignoner og steg videre indtil svampene har smidt deres væske.
  3. Tilsæt det hakkede vildt kød sammen med hvidløg og steg det godt af på panden.
  4. Tilsæt hvidvin, laurbærblade, salt og pepper samt hakket frisk timian.
  5. Lad ragouten simre ved lav varme i 20 minutter.
  6. Tilsæt nu fint hakket strandmælde og piske fløde. Lad retten simre videre i 10 minutter og smag til med salt og pepper.
  7. Lige inden servering tilsættes groft hakket strandkål, parmesanost samt citron saft og skal.
  8. Vend den grønne vildtragout sammen med pastaen kogt al dente og server med mere friskrevet parmesanost.

 

Forslået

Ingen kommentare

Skriv et svar