Gravad laks med løgkarsefrø og tang

april 2, 2020
Gravad laks

Gravad laks

Gravad laks er så lækkert og virkelig nemt at lave! Det er perfekt til forretter eller frokostbordet, hvid det skal være lidt mere eksklusivt.

Til denne opskrift er der brugt en blanding af knuste løgkarsefrø, tang og løgaske. Man kan dog sagtens undlade at bruge en eller flere af ingredienserne og sætte sit eget personlige touch.  Det er sog en spændende kombination af smage som sennep fra løgkarsefrøene og umami fra tang og aske.

De modne løgkarsefrø kan høstes fra august til september mens tang kan høstes hele året rundt. Opskriften på ramsløgsaske kan findes HER. 

 

Gravad laks med løgkarsefrø og tang
 
Skribent:
Ingredienser
  • 700 g lakseside
  • 4 spsk salt
  • 4 spsk sukker
  • ½ tsk sort peber
  • 1 spsk knuste løgkarsefrø
  • 1 tsk ramsløgsaske (Se link)
  • 2 spsk tangpulver
Fremgangsmåde
  1. Tag en saks og klip de yderste friske ender af tangen og læg dem på en klargjort bageblade.
  2. Lad tangen tørre i ovnen ved 50-60 grader varmluft (Man kan også lade tangen tørre i solen).
  3. Når tangen er helt tør, køres den igennem en blender indtil man står med et fint pulver.
  4. Bland salt, sukker, peber, knuste løgkarsefrø, tangpulver og løgaske sammen i en skål.
  5. Fjern eventuelle ben og tydeligt fedt fra laksen og læg laksesiden med skindsiden nedad på et passende fad.
  6. Drys krydderiblandingen over hele laksen.
  7. Dæk hele fadet med husholdningsfilm og stil fadet på køl i 1-2 dage. Kom et skærebræt ovenpå filmen med noget tungt ovenpå så laksen ligger i pres.
  8. Ved servering skæres den gravadet laks ud i helt tynde skiver.

Tak fordi du gad læse med!

Følg også gerne med på de sociale medier!

Jeg har min Blogside på Facebook, hvor man er mere end velkommen til at dele billeder, af retter fra bloggen! Her er det desuden oplagt at stille spørgsmål angående mine opskrifter og derudover deler jeg selv (jævnligt) billeder, samt nye og gamle opskrifter!

Min Instagram er stedet for jævnlige billeder af min hverdag, opskrifter, sanketure, kreative projekter og måske en lille selfie i ny og næ. Derudover deler jeg dagligt stories af min hverdag og hvad jeg nu måtte støde på!

// Stephanie

Forslået

Ingen kommentare

Skriv et svar