Uhyggeligt lækre græskarboller
Disse søde små boller er så fine og smager super godt af græskar og efterår! De passer perfekt til efterårets mange middags selvskaber eller halloween fester. De er nemme at lave men kræver lidt ekstra tid, men har man først smagt (og set) dem, ofre man med glæde den ekstra tid i køkkennet. Jeg har valgt at tilføje en knivspids efterårskryderier i form af kanel, kardemomme, ingefær og muskatnød. Jeg elsker de varme krydderier og smagen af jul generelt, så det viste sig at give helt fin mening i disse små græskarboller. Forestil dig, en grå regnvejrs dag i oktober, det er koldt og det blæser udenfor. At kunne sætte sig ned med et tæppe, en kop varm kakao og en lun græskar bolle med smør på. Så bliver det bare ikke bedre.
- 1 hokaido græskar
- 1 tsk stødt kanel
- 1 tsk stødt ingefær
- 1 tsk stødt muskatnød
- 1 tsk stødt kardemomme
- 200 g græskar pure
- 1.5 tsk tørgær (Eller 25 g almindelig gær)
- 1,5 dl lunkent vand
- 2 spsk sukker
- 2 tsk fint salt
- 1 tsk græskar krydderi
- 450 g hvedemel
- 1 æg til pensling
- Græskarkerner til pynt
- Halver græskarret og bag det med skæresiden nedad ved 200 grader i 40-60 minutter.
- Skrap nu kødet ud med en ske og blend det i ca. 30 sekunder til en tyk puré.
- Bland vand, gær og sukker sammen i en stor skål.
- Tilsæt græskarpure samt græskarkrydderi til gærblandingen og rør godt rundt.
- Tilsæt nu mel og salt og rør rundt indtil blandingen er ensartet.
- Vend dejen ud på et bord og æld den i 10 minutter, indtil den er glat og blød.
- Læg dejen i en olieret skål, dæk den til og lad den hæve i 30 minutter.
- Når dejen har hævet færdig, skæres den ud i 8 lige store stykker.
- Form de 8 stykker til fine runde boller.
- Bind nu bollerne op ved at binde dem på midten, kryds over og bind ligesom du ville binde en julegave, bare med en ekstra omgang så snorene danner 6 stykker. (Se billederne nedenunder)
- Dæk de 8 boller til med et klæde og lad dem hæve i yderligere 30 minutter. Nu ligner bollerne næsten små græskar.
- Pensel bollerne med æg og pynt med græskarkerner.
- Bag bollerne i ovnen ved 200 grader i 15 minutter.
Når dejen har hævet færdig, skæres den ud i 8 lige store stykker.Form de 8 stykker til fine runde boller. Bind nu bollerne op ved at binde dem på midten, kryds over og bind ligesom du ville binde en julegave, bare med en ekstra omgang så snorene danner 6 stykker.
Velbekomme!
Ingen kommentare